Lossepladser laves om til rekreative områder

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Der er næppe mange, der tænker over det, når de går i engene langs Holbæk Fjord, kører mountainbike ved Magleby på Stevns eller pakker frokostkurven ud på Stige Ø ved Odense. Men de tre smukke rekreative områder ligger – ligesom mange hundrede andre – oven på gamle lossepladser. Den slags, hvor affald, farligt som ufarligt, blev smidt under åben himmel, og som miljøbeskyttelsesloven i 1974 fik forbudt. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Egentlig burde de graves ud, men det er både dyrt og besværligt, og de fleste af os har alligevel også glemt, at de fandtes. Derfor ligger de der endnu – lige under den halve meter muld, man typisk kørte på, da man lukkede dem.

I dag ligner de marker, overdrev eller er lavet om til sportspladser og rekreative områder for dem, der gerne vil nyde naturen.

Tidligere forsøgte man sig med at bygge på nogle af dem. Men siden et hus, beliggende på sådan en tomt i Skellingsted ved Mørkøv, eksploderede på grund af indsivende lossepladsgas, da ejeren tændte en cigaret, har det ikke været så populært.

Det var i 1991, og begge husets beboere døde efterfølgende af deres forbrændinger, husker Poul Løgstrup Bjerg, der er professor ved DTU Miljø på Danmarks Tekniske Universitet. I en årrække har han arbejdet med at undersøge de godt 3000 tidligere lossepladser i Danmark.

”Affald fra husholdninger danner metangas, som under uheldige omstændigheder kan springe i luften, selv efter mange år. Derfor ligger mange af de gamle lossepladser hen som grønne områder, og det kan jo være udmærket,” siger Poul Løgstrup Bjerg, som bestemt vil anbefale at gå tur sådanne steder, som ofte ligger smukt.

”Den 18 meter høje bakke i nærheden af Albertslund, hvorfra der er udsigt over hele Vestskoven, er sådan set lavet af skrald,” siger han.

Her lå tidligere Risby Losseplads, som blev dækket til i 1970 og senere udlagt til rekreativt område, og det har angiveligt påvirket dyrelivet positivt. Således menes varmen fra skraldet under jordlaget at være medvirkende til den eneste snogebestand i området – muligvis fordi snogene lukrerer på gammel gæringsvarme fra lossepladsen til udrugning af deres æg, sådan som det står at læse på Danmarks største artsportal, Naturbasen.

Så er det i virkeligheden godt for naturen at have fået disse åndehuller?
Nej, mener rådgiver Jan Pedersen fra Danmarks Naturfredningsforening.

”Som hovedregel har man overdænget lossepladserne med næringsrig muldjord, og det bryder hjemmehørende planter sig ikke om. Havde man kørt grus på, ville situationen have været en anden. Men det vil da være en relativt hurtig og nem måde at omdanne de her områder til en form for natur,” siger Jan Pedersen, som mener, at de gamle lossepladser burde graves op og fjernes for at sikre både grund- og overfladevand mod udsivende forurening.

Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/tidligere-lossepladser-laves-om-til-rekreative-omraader

Redaktionel kontakt:
Poul Nielsen
tlf.: +4541741892
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)