Kød med kødklister kan sælges lovligt i Danmark trods forbud

Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Når danske forbrugere køber og spiser kød, kan de ikke vide, om kødet indeholder thrombin bedre kendt som kødklister.
Stoffet, der kan ”lime” kød sammen, blev ellers forbudt for ni år siden. Men en smart fidus gør det muligt for kødindustrien at bruge al den thrombin de vil i deres kød og sende det ud i de danske supermarkeder.
Forargelsen var ellers stor, da debatten om kødklister rasede i Danmark tilbage i 2010.
Danskerne havde ikke lyst til at sætte tænderne i kød, der var klistret sammen, og politikerne fulgte trop og krævede et forbud.
Ikke alene i Danmark, men i hele EU blev tilsætningsstoffet thrombin forbudt, efter Europa Parlamentet stemte nej til at godkende thrombin. En sejr for forbrugere og folkevalgte, der gik ud fra, at thrombin i kød var et afsluttet kapitel.
Nyt navn – nye regler
Men som DR’s forbrugerprogram Kontant i dag kan afsløre, er sandheden en anden.
De virksomheder, der fremstiller thrombin, ændrer på et tidspunkt betegnelsen, så det ikke længere er et tilsætningsstof, men et enzym, og så skal det ikke stå på ingredienslisten.
Der er ingen fælles regler for enzymer i EU. I Danmark er det således fortsat forbudt at anvende thrombin i kød. Men i stort set alle andre EU-lande er det tilladt, så i princippet kan en dansk gris køres til slagtning i Polen. Stykker fra grisen kan klistres sammen med thrombin til et kødprodukt og sendes retur til danske supermarkeder.
– Vi vil ikke have, at industrien bruger thrombin i Danmark, men vi er nødt til gensidigt at anerkende de fortolkninger, der er rundt omkring i Europa. Det er sådan, reglerne er, siger Henrik Dammand, der er kontorchef for Kemi & Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen.
Vil ikke oplyse om brug af thrombin
Han medgiver, at forbrugerne ikke har mulighed for at gennemskue, om der er thrombin i det kød, de spiser.
– De ved, om de køber sammensat kød eller ej, for det er den oplysning, de har krav på. Men de ved ikke, om det er sammensat med thrombin, siger Henrik Dammand.
Alle de supermarkeder Kontant har talt med oplyser, at de – så vidt de ved – ikke sælger kød med thrombin. Deres produkter er sammensat ved hjælp af andre metoder, oplyser de. Det samme oplyser landets største slagteri Danish Crown.
De tyske og polske slagterier, der laver kødprodukter til det danske marked, ønsker ikke at oplyse, om deres produkter indeholder thrombin.
Minister: Hold øje med mærkningen
Som forbruger skal du altså holde øje med, om der på produktet står, at det er ”sammensat af stykker af kød”, hvis du helt vil undgå kødklister.
Samme melding kommer fra fødevareminister Mogens Jensen (S).
– Jeg har forståelse for, at mange forbrugere ikke ønsker thrombin i deres mad. Jeg vil opfordre til, at man ser efter mærkningen ‘sammensat af stykker af kød’, hvis man vil undgå thrombien eller andre stoffer med samme funktion, skriver ministeren i en mail til Kontant.

Redaktionel kontakt:
Kristian Leider Olsen
tlf.: +4528547126
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)