Familier med småbørn søges: Skal teste ny vaccine mod meningitis

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Har du et barn, som er mellem 12-23 måneder, og kunne du tænke dig at hjælpe tusindvis af mennesker fremadrettet?
Så kan du melde dit barn til som testperson af en helt ny vaccine mod en smitsom form for meningitis.
Aarhus Universitetshospital deltager nemlig i et internationalt forskningsprojekt om udvikling af den nye vaccine, og her skal de varetage tests af i alt 50 småbørn.
– De helt små er sammen med teenagere i øget risiko for at få meningokok-sygdomme, og derfor er det værdifuldt at undersøge effektiviteten af vaccinen på små børn. Hyppigheden af sygdommen er ikke ret høj, men for de få, der bliver ramt, er den meget alvorlig, siger Mette Holm, der er overlæge på Aarhus Universitetshospitals afdeling for Børn og Unge, til TV2 Østjylland.
Hvert år rammes cirka 40 danskere af den smitsomme form for meningitis, og det er ofte børn og unge.
Vaccinen er rettet mod bakterier kaldet meningokokker, der kan forårsage alvorlig infektion ved spredning til blodet eller til hjernehinderne. Infektioner der i værste fald kan være dødelige, selvom der behandles med antibiotika.
Den nye vaccine er allerede afprøvet internationalt på 7.000 personer i alle aldre. 1.500 af dem er børn i alderen 12 – 23 måneder.
Ifølge overlægen på afdelingen Børn og Unge, skal man som forældre ikke være bekymret for at lade sit barn teste, selvom der kan være mulighed for bivirkninger.
– Jeg kan godt forstå overvejelser om, om man vil lade sit barn stikke, for man skal have taget to blodprøver. Men vaccinen er allerede testet på 1.500 børn, og her har bivirkningerne været de samme bivirkninger som ved andre almindelige vaccinationer. Nogle får hævelse, blive røde og ømme, der hvor de stikkes, og man kan også få feber, siger Mette Holm til TV2 Østjylland.
Hun understreger også, at forsøget er godkendt af den nationale videnskabsetiske komite og lægemiddelstyrelsen.
– Det er rigtig svært at få godkend vacciner til børn af lægemiddelstyrelsen, så det siger rigtig meget, at forsøget er godkendt, siger Mette Holm.
Aarhus Universitetshospital sender breve via E-boks ud til alle familier, der er i målgruppen i Region Midt.
Overlægen forventer, at det især er børnefamilier, som ofte rejser til andre lande, hvor sygdommene er mere udbredt, som har lyst til at medvirke.
– Hvis man rejser meget, er man i større risiko for at få meningokok-sygdomme, så jeg tror, det er sådanne familier, der vil henvende sig, siger Mette Holm til TV2 Østjylland.
Hviis man er interesseret og ikke har modtaget informationer, kan man ringe til projektsygeplejersken på 24 77 79 95.
For at kunne deltage er det vigtigt, at barnet ikke har fået en vaccine inden for de seneste 30 dage, for så kan vaccinen blande sig med andre vacciner i kroppen.
Deltagelse i forsøget indebærer to besøg på Aarhus Universitetshospital og en telefonsamtale. Besøgene foregår på udvalgte datoer, som man kan vælge imellem.
Ved første besøg undersøges barnet af en børnelæge, får taget en blodprøve og bliver vaccineret. Otte dage efter vil forældrene blive ringet op og spurgt om reaktioner på vaccinen.
Ved det andet besøg en måned efter får barnet taget endnu en blodprøve, og forsøget er slut.
Alle børn modtager en aktiv vaccine mod meningokokker, men vaccinen dækker ikke de samme undergrupper af bakterien. Af blodprøven vil det så fremgå, om vaccinationen får kroppen til at danne antistoffer mod den smitsomme meningokok-bakterie.
https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/familier-med-smaaboern-soeges-skal-teste-ny-vaccine-mod-meningitis

Redaktionel kontakt:
Mads Otte
tlf.: +4527421334
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)