3F: Tivoli Food Hall-forhandlinger brudt sammen – ny konflikt i spil

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 LORRY. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Trods månedlange forhandlinger er det ikke lykkedes 3F København og brancheforeningen Horesta at lande en overenskomstaftale mellem de ansatte og stadeholderne i Tivoli Food Hall.
Forhandlingerne er brudt sammen efter den seneste forhandling 2. september, oplyser Bjarne Høpner, formand for 3F København til TV 2 Lorry.
– Horesta har forkastet forhandlingsnotatet, fordi de ikke mener, at de kan imødekomme vores krav. Vi var enige om nogle ting, men ikke om de væsentlige, siger Bjarne Høpner til TV 2 Lorry.
Parterne har forhandlet siden januar, efter at en varslet 3F-konflikt blev afværget i december sidste år. Derfor ærgrer 3F-formanden sig over det nylige sammenbrud.
– Jeg er dybt skuffet. Efter vores lille dans i december sidste år troede jeg, at der var en farbar vej. Jeg troede, at arbejdsgiverorganisationen var så ansvarlig, at de ville finde en forhandlingsløsning, siger Bjarne Høpner.
Fagforeningen sendte 7. december sidste år strejke- og blokadevarsel til 14 af de 18 restauranter i Tivoli Food Hall, der ikke havde overenskomst.
Spg.: Kan jeres lille dans fra december gentage sig?
– Det kan jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt, siger Bjarne Høpner.
Han har nu inviteret de enkelte stadeholdere til individuelle forhandlinger for at finde ud af, om de er enige med Horestas afvisning af 3F’s krav.
Spg.: Hvad er perspektivet, hvis ikke det lykkedes at få aftaler hjem?
– Det vil vi overveje. Enten skal vi opgive det, eller også er vi nødt til at konflikte os ud af den her situation, siger Bjarne Høpner.
Spg.: Skal I lande aftaler med alle eller bare enkelte restauranter, før det er en succes?
– Alt vil være en succes.
Der er ikke tidligere lavet overenskomstaftaler for ansatte hos stadeholdere, og derfor har parterne med Bjarne Høpners ord “trådt ubekendte stier” i forhandlingerne.
Forlystelsesparken Tivoli har intet med forhandlingerne at gøre, da det er de enkelte madsteder, der lejer sig ind i Tivoli Food Hall.
TV 2 Lorry har været i kontakt med Horestas presseafdeling, der oplyser, at man ikke har nogen kommentarer.
https://www.tv2lorry.dk/artikel/3f-tivoli-food-hall-forhandlinger-brudt-sammen-ny-konflikt-i-spil

Redaktionel kontakt:
Christian Steffens Nielsen Therkildsen
tlf.: +4523615607
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 LORRY ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)