Ritzau morgenbrief

Topnyheder:

Udfordrer Støjberg: Trane Nørby vil være V-næstformand
Politik: Der er kampvalg på programmet, når Venstre holder ekstraordinært landsmøde 21. september. Ellen Trane Nørby (V) stiller op mod Inger Støjberg ved næstformandsvalg. Redaktør ser Tranes kandidatur som V-baglands råb om indflydelse.

Hovedartikel: https://ritzau.dk/-bVfq
Redaktør om Tranes kandidatur: https://ritzau.dk/-bVfp

Underhuset afviser Johnsons ønske om valg inden brexit
Udland: Det lykkedes ikke den britiske premierminister, Boris Johnson, at få opbakning til at udskrive nyvalg i Storbritannien inden deadline for briternes udtræden af EU 31. oktober. Det står klart efter en afstemning i det britiske Underhus natten til tirsdag.

https://ritzau.dk/-bVft

Nyheder:

Gamle partier får vælgerlussing ved norsk lokalvalg
Udland: Norges konservative regeringsparti, Høyre, og de norske socialdemokrater i Arbeiderpartiet har fået en begmand af vælgerne ved det norske lokalvalg mandag.

https://ritzau.dk/-bVfk

Italiens nye regering overlever første tillidsafstemning
Udland: Italiens premierminister, Giuseppe Conte, har mandag vundet den første af to tillidsafstemninger, som hans fire dage gamle koalitionsregering skal igennem. Oppositionen er rasende over, at der ikke har været nyvalg.

https://ritzau.dk/-bVfm

Regioner ville stække tilsyn efter kritik af kræftbehandling
Indland: Danske Regioner har i kulissen forsøgt at stække Styrelsen for Patientsikkerhed, som har til opgave at varetage patienternes sikkerhed på blandt andet danske sygehuse. Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af mail og sms-beskeder, som avisen har fået indsigt i.

https://ritzau.dk/-bVfn

Nordkorea foretager nye affyringer af raketter
Udland: Nordkorea har tirsdag foretaget to affyringer af “uidentificerede projektiler” i retning af Det Japanske Hav. Det oplyser Sydkoreas militær. Militæret giver ingen yderligere detaljer om våbentype eller projektilernes tilbagelagte distance.

https://ritzau.dk/-bVfl

Antallet af unge hjemløse er faldet for første gang i 12 år
Politik: For første gang i 12 år falder antallet af unge hjemløse efter mange års konstant stigning. Det viser en ny opgørelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive). Det samlede antal hjemløse er kommet ned på knap 2000 personer.

https://ritzau.dk/-bVfo

Markant nedgang i Sveriges flytrafik kobles til flyskam
Udland: Flytrafikken på indenrigsruterne i Sverige lå i august ti procent lavere end for et år siden. I juli var nedgangen på 11 procent. Det viser tal fra Swedavia, som ejer flere lufthavne i Sverige.

https://ritzau.dk/-bVfr

Det sker i dag:

11:30 Venstre holder gruppemøde på Christiansborg
Venstre holder gruppemøde på Christiansborg. Det er første gang, siden Ellen Trane Nørby meldte sit kandidatur. Også Socialdemokratiet holder gruppemøde. Det sker klokken 11.00.

https://ritzau.dk/-bVeW

12:00 Von der Leyen præsenterer forslag til ny EU-Kommission
Den tiltrædende formand for EU-Kommissionen, den tidligere tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen, præsenterer sit forslag til sammensætningen af den kommende EU-Kommission.

https://ritzau.dk/-bVe0

12:30 Fødevareminister er på handelsfremstød i Kina
Minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Mogens Jensen (S) deltager 9.-11. september i handelsfremstød i Kina.

https://ritzau.dk/-bVe1

14:00 Riksdagen åbner og nye ministre ventes udnævnt
I dag indleder Riksdagen i Sverige den ny parlamentssamling. Her ventes statsminister Stefan Löfven at sætte navne på de personer, der skal besætte to ledige ministerposter i hans regering.

https://ritzau.dk/-bVeZ

15:00 Dronningen går officielt i land fra Kongeskibet Dannebrog
I dag går dronningen officielt i land fra Kongeskibet Dannebrog. Dronningen har været med Kongeskibet på visit i Slesvig-Holsten.

https://ritzau.dk/-bVeY

19:00 Apple er klar med nye iPhones
Apple har gjort det til en tradition at præsentere en serie nye iPhones i september hvert år. I år er ingen undtagelse. Rygtesmede vil vide, at der skulle være hele tre nye iPhones på programmet.

https://ritzau.dk/-bVeX

Ny italiensk regering står over for tillidsafstemning
Den nydannede regering i Italien står tirsdag over for en tillidsafstemning i det italienske parlaments senat. Mandag var regeringen gennem en lignende afstemning i parlamentets underhus.

https://ritzau.dk/-bVe2

Avisernes forsider

Avisen Danmark
Inger Støjberg bliver ikke kåret som Venstres nye næstformand uden kamp. Ellen Trane Nørby er også kandidat og mener selv, at hun bedre kan samle partiet. Nørby støtter Ellemann-Jensen som formand.

https://www.jv.dk/danmark/Ellen-Trane-Noerby-vil-vaere-naestformand-Jeg-er-bedre-end-Stoejberg-til-at-samle-Venstre/artikel/2753428 (låst)

Berlingske
Søren Pind beskylder nu Finansministeriet for en grænseoverskridende kultur, hvor man blander sig i alt for meget. En kultur, der ifølge ham har bidraget til Skats kollaps og dermed kostet millioner.

https://www.berlingske.dk/politik/soeren-pind-angriber-finansministeriets-graenseoverskridende-adfaerd-ville (låst)

B.T.

Lars Løkke og Kristian Jensen kommer til at give problemer i Venstre-gruppen, og især efter Søren Pinds bog – med flere anklager mod Jensen – er der tegn på, at krisen er forværret.

Børsen
Salling Group kaster et større tocifret millionbeløb i en ny onlineplatform til Netto-kæden og optrapper dermed krigen mod rivaler som Nemlig.com og Coop. Firmaet ser et hul i markedet.

https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/387442/netto_optrapper_onlinekrig_med_millionsats_-_vil_levere_de_kedelige_varer.html?utm_source=forside&utm_campaign=nyhed_01 (låst)

E-avisen Finans
Det kan ende galt, hvis centralbankerne fortsætter med at skrue ned for renterne, advarer eksperter før ugens møde i Den Europæiske Centralbank. For de negative renter gør nu mere skade end gavn.

Ekstra Bladet
Søren Pinds version af virkeligheden bliver hugget til pindebrænde af Kristian Jensen og Lars Seier. Det ladet til, at Pind har svunget digterpennen under arbejdet med sin nye bog, ”Frie ord”.

Information
Oppositionen har vundet en sjælden sejr ved de russiske lokalvalg. Den har ikke vundet nogen nævneværdig politisk indflydelse. Men den har vist, at Putins magt over Rusland ikke er uendelig.

https://www.information.dk/udland/leder/2019/09/set-graensen-putins-magt (låst)

Jyllands-Posten
Danske Regioner har i kulissen indledt et angreb på Styrelsen for Patientsikkerhed for at stække tilsynet, som har til opgave at varetage patienternes sikkerhed. Topchef står bag angreb, viser mails.

https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Indland/ECE11590604/da-jeg-ogsaa-er-en-af-de-onde-embedsmaend-her-vil-det-vaere-rarest-hvis-ogsaa-jens-prikker-peer/ (låst)

Kristeligt Dagblad
Førende eksperter vurderer, at Danmark kan tabe en ny sag om tyrkiske familiesammenføringer i kølvandet på EU-dom fra juli. Denne gang drejer det sig om afslag på familiesammenføring til tyrkiske børn.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/eksperter-eu-dom-kan-foere-til-nye-lempelser-af-dansk-udlaendingepolitik (låst)

Politiken
Boris Johnson smadrer alt og alle på sin vej mod EU-skilsmissen. Det ser ikke pænt ud, men brexit-glorien skinner klarere end nogensinde, og det kan sikre ham vælgernes opbakning.

https://politiken.dk/udland/art7378175/Boris-Johnson-h%C3%A5nes-og-latterligg%C3%B8res-men-kan-stadig-vinde-Brexit-krigen (låst)

Avisernes ledere
Berlingske: Putins danske beundrere svigter frihedskamp
Putins vestlige apologeter fremfører gerne, at det store flertal af russerne ikke vil have et demokrati, som vi har det i Vesten. Men det er uhæderligt at påstå, at russerne frit kan bestemme over deres styreform. Der er utilfredshed flere steder, og det er nødvendigt at diskutere ufriheden i Rusland.

https://www.berlingske.dk/ledere/putins-danske-beundrere-svigter-russernes-frihedskamp

B.T.: V er i et ræs mod bunden
Efter Kristian Jensens interview i Berlingske forudså og frygtede Søren Pind, at V ville være præget af personfnidder noget ”tid endnu”. Pinds egen bog ’Frie Ord’ savner bestemt ikke personfnidder, og lige nu gambler flere toppersoner i partiet med både deres egen og partiets ære med deres ageren.

https://www.bt.dk/debat/b.t.-mener-mudderkast-i-v-er-et-raes-mod-bunden

Børsen: Er borgerlige døset hen på automatpilot?
Da Peter Hummelgaard (S) indgik en aftale om at forhøje ydelserne til de dårligst stillede familier, slog borgerlige autopiloten til med svulstige advarsler. Men det kuldsejlede mål om at øge arbejdsudbuddet frem mod 2025 står og falder ikke med, om aftalen giver en mindre negativ effekt.

https://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/232832/artikel.html (låst)

Ekstra Bladet: Hestefarcen tager til
Det gav en form for mening, at DF i 2017 krævede ridende politi, men i løbet af halvandet år er der kun kommet syv politiheste i tjeneste. Og da det er uklart, om rød blok vil hoste op med nye bevillinger er der risiko for, at millioner af skattekroner vil være spildt på endnu et DF-paradeforslag.

Information: Forskning skal være fri og uafhængig
Det er glædeligt – og på høje tid – at konkurrenceudsættelsen af den forskning, som Miljø- og Fødevareministeriet i sidste ende baserer sin politik på, sløjfes. Udbuddet af myndighedsbetjeningen ramte nemlig både solide forskningsmiljøer og den videnskabelige uafhængighed.

https://www.information.dk/debat/leder/2019/09/forskningen-vaere-fri-uafhaengig-derfor-udbud (låst)

Jyllands-Posten: Det vestlige pres på Rusland må opretholdes
Lokalvalgene i Rusland var alt andet end flatterende for Putin. Her gik oppositionen frem, hvilket har symbolsk betydning. Medmindre der sker noget fuldstændig uforudset, skal Putin dog nok blive siddende. Derfor må Vesten forblive i dialog, men opretholde sanktioner, for det er det eneste, han forstår.

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE11596868/det-vestlige-tryk-over-for-rusland-maa-opretholdes-putin-forstaar-ikke-andet/

Kristeligt Dagblad: Folkekirken skal passe på krænkelseslogik
Også i folkekirkens verden er der brug for at tale højt om overgreb. Men kirken skal passe på ikke ukritisk at overtage en logik fra resten af verden, som er retligt og etisk problematisk. Med en vejledning, der skal forhindre seksuelle krænkelser, er kirken trådt ind i en problematisk politisk kamp.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/leder/mine-foelelser-er-vigtigere-end-dine (låst)

Politiken: Så skaf da et skib til arktisk forskning
Et forskningstogt rundt om Grønland er blevet udskudt. Udenrigsministeriet vil ikke umiddelbart give grønt lys – muligvis på grund af russisk indblanding. Togtet skal blandt andet undersøge smeltevandets påvirkning af havet. Er det ikke Danmark, som vil gå i spidsen med klimatiltag?
https://politiken.dk/debat/ledere/art7374881/Klimatogt-mod-nord (låst)

Populære søgeord på Google:

Fifa 20 ratings
https://ritzau.dk/-bVfg

Nadal
https://ritzau.dk/-bVfh

VW ID.3
https://ritzau.dk/-bVfi

Lindsey Vonn
https://ritzau.dk/-bxSv

Dna
https://ritzau.dk/-bVfj

Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.

https://trends.google.dk/trends

Udvalgte nyheder fra Facebook:

Kampvalg: Ellen Trane Nørby stiller op som næstformand for Venstre (dr.dk)
https://ritzau.dk/-bVe4

Jakob Fuglsang vinder stor bjergetape i Vueltaen (tv2.dk)
https://ritzau.dk/-bVe5

Undersøgelse viser: Parforhold fungerer bedre, hvis kvinden tager de huslige pligter (mmm.dk)
https://ritzau.dk/-bVe7

Nummerplade-nyt: Måske kan du få Dannebrog-plade (newsbreak.dk)
https://ritzau.dk/-bVe8

Sidste år blev fem danskere dømt for digitale overgreb i Filippinerne’ (dr.dk)
https://ritzau.dk/-bVe9

Kilde: deviralenyheder.dk – nyheder med flest likes, kommentarer og delinger seneste 12 timer. Nyheder uden redaktionel relevans kan fravælges af Ritzau.

https://deviralenyheder.dk

Udvalgte twitter trends:

ellen trane nørby
https://ritzau.dk/-bVfd

maxsø
https://ritzau.dk/-bVfe

#2dageforsundheden
https://ritzau.dk/-bVff

#brøndby
https://ritzau.dk/-bcNJ

#zulucs
https://ritzau.dk/-bz2V

Kilde: Twitter
https://twitter.com/

Dagens vejr:
Tirsdag: Skyet vejr med lokale byger. Temperaturer mellem 14 og 18 grader med let til frisk vind fra vest og nordvest. I aften og i nat skyet og risiko for tåge.

Kilde: http://www.dmi.dk/vejr