Piger fra lavindkomstfamilier bryder den sociale arv. Det gør drengene ikke

Tophistorien er skrevet og udgivet af Information. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Mænd fra de fattigste familier i Danmark er den eneste gruppe, hvor der i dag ikke er flere, der tager en uddannelse sammenlignet med for 15 år siden. Det viser beregninger fra Tænketanken DEA, offentliggjort i et nyt notat om uddannelsesmobiliteten i Danmark, skriver Information. Beregningerne går på ændringen i antallet af ufaglærte 35-årige fra 2001 til 2015 opdelt efter deres forældres indkomstniveau, mens de var børn.
»Da vi lavede analysen, var vi jo godt klar over, at der var sket et uddannelsesløft over de 15 år. Unge bliver mere og bedre uddannet. Derfor overraskede det mig, at der er en gruppe, hvor der ikke er sket nogen forbedring,« siger cheføkonom i Tænketanken DEA, Kristian Thor Jakobsen, som er medforfatter på notatet, til Information.
Til trods for at markant flere generelt uddanner sig, er andelen af ufaglærte således steget med ca. to procent fra 2001 til 2015 med uddannelsesniveauet for mænd, der er vokset op i den laveste indkomstgruppe. Det er nærmest en stagnering – og det er netop det bemærkelsesværdige. For alle andre grupper er der en betydeligt større andel, der har taget en uddannelse end 15 år tidligere – det gælder således også for de kvinder, som er vokset op i den laveste indkomstgruppe. For dem er andelen af ufaglærte faldet med ca. 21 procent.
»Her må man i uddannelsessystemet spørge sig selv: Hvordan kan det være, at man på den ene side er blevet bedre til at fange alle piger, selv i lavindkomstgruppen, men altså ikke har formået at fange gruppen af drenge med forældre i den laveste indkomstgruppe?« siger Kristian Thor Jakobsen
Jens-Peter Thomsen, som er seniorforsker ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, forklarer, at kvinder gennem de seneste 20-25 år har uddannet sig mere, mens mændene ikke i lige så høj grad er fulgt med.
»Man kan jo spekulere meget over, hvordan det kan være. Dels ligger der noget i en form for socialisering, piger bliver nok generelt opdraget på en lidt anden måde, end drenge gør. Drenge bliver måske overladt mere til sig selv. Af piger forventer man i højere grad, at de kan passe lidt på deres mindre søskende og tage opvasken. For nu at sige det meget firkantet,« siger Jens-Peter Thomsen.
Han tilføjer, at det er, når man kigger på den laveste indkomstgruppe, at man virkelig kan se forskel på kønnene.
Han forklarer, at det giver pigerne nogle kompetencer, de kan bruge i uddannelsessystemet, som drengene ikke har. Samtidig fortæller han, at det måske altid har været sådan, at denne gruppe har haft det sværere i uddannelsessystemet, men at man ikke har kunnet se det så tydeligt, fordi det i højere grad var forbeholdt drenge at uddanne sig. Efter pigerne og kvinderne har gjort deres indtog i uddannelsessystemet, er det blevet tydeligere, hvilke problemer drengene står med – som de ifølge ham måske altid har haft.
»Hvis man går længere tilbage, klarede man sig o.k. uden en uddannelse, det gør man ikke rigtigt længere. Piger tænker i højere grad end drenge, at de har brug for en uddannelse,« siger Jens-Peter Thomsen og fortsætter:
»Der bliver stillet så mange krav, som det er svært for den her gruppe at honorere. Det er bare lettere for pigerne at leve op til de krav. Det er en gruppe, som det bare er rigtig svært at få med på vognen. Der har man altså ikke fundet de vises sten endnu,« siger Jens-Peter Thomsen.
Mænd med ikkevestlig baggrund, som er vokset op i lavindkomstfamilier, er ifølge notatet den gruppe, der sjældnest tager en uddannelse – og andelen af personer med ikkevestlig baggrund er vokset markant over de seneste 15 år.
Den stigning bidrager altså til stagneringen af antallet af ufaglærte i gruppen af mænd, som er vokset op i lavindkomstfamilier. I 2016 havde 48 procent af de mænd, der er vokset op med forældre i den laveste indkomstgruppe, taget en uddannelse. Hvis man kun ser på de mænd med en dansk baggrund i denne gruppe har 60 procent taget en uddannelse.
Derfor kunne man foranlediges til at tro, at stigningen i antal mænd med ikke-vestlig baggrund i Danmark er årsagen til den lille stigning i antal ufaglærte mænd i denne gruppe. Men selv om det er medvirkende, så er det ikke hele forklaringen på tendensen, lyder det fra DEA. For ser man udelukkende på mændene med dansk baggrund, er udviklingen i antal ufaglærte ligeledes stagneret.
»En del af årsagen er, at andelen af ikkevestlige mænd er steget i denne her gruppe. Blandt de ikkevestlige mænd er der isoleret set færre, der tager en uddannelse. Men det er ikke alene det, der afgør det,« siger Kristian Thor Jakobsen.
https://www.information.dk/indland/2019/09/piger-lavindkomstfamilier-bryder-sociale-arv-goer-drengene

Redaktionel kontakt:
Claus Overgaard Knudsen
tlf.: +4540408072
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)