Klimagudstjeneste og affaldssortering hitter: Flere kirker bliver grønne

Tophistorien er skrevet og udgivet af DR København. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Grønne temagudstjenester, avisabonnementer, der bliver elektroniske, og LED i stedet for glødepærer.
Der er mange måder at blive en grøn, miljørigtig kirke på – og det vælger flere kirker i Danmark at blive.
Der er nu 218 grønne kirker i landet, og udviklingen har især taget fart i den seneste tid med en stigning på 14 procent på to år. Det skriver DR P4 København.
– I indeværende år har vi virkelig fået vind i sejlene. Vi oplever hele tiden, at der er en ny kirke, der kommer på, og det er bare rigtig godt, fortæller formanden for ’Grøn Kirke’, sognepræst Keld Balmer Hansen til DR P4 København.
Det er Danske Kirkers Råd, der står bag initiativet ”Grøn Kirke”, og for at blive en del af netværket skal kirkerne arbejde med en tjekliste med 48 punkter. Her skal kirkerne kunne sætte kryds ved mindst 25 punkter på listen.
Det kan for eksempel være, at man slukker for varmen, når kirken er tom, at man dropper plastikkrus og pap-tallerkener, og at møder i højere grad foregår over Skype, så man begrænser rejseaktiviteterne.
– Hver gang en grøn kirke melder sig på som en del af vores netværk, så mærker vi bare, at man har lagt en masse overvejelser i det og går ind til det med entusiasme, siger Keld Balmer Hansen.
En af de kirker, der netop er kommet med i initiativet og allerede har sat 39 krydser, er Bellahøj Kirke i København. Her sparer man blandt andet på varmen, transporterer sig på cykel, holder gudstjenester, der har fokus på miljøet, og så hjælper man også kirkegængerne til at tænke mere bæredygtigt.
– Vi har stillet en masse bøtter op, hvor vi samler briller, gamle nøgler og stearinlysstumper ind. Alle ting kan nemlig genbruges, fortæller Hanna Smidt til DR P4 København.
Hun er almindelig kirkegænger i Bellahøj Kirke og tog initiativ til at lave kirken til ’Grøn Kirke’. Hun ser jorden som en gave, vi har fået af Gud, og den skal vi passe på, mener hun:
– Vi står som planet over for nogle kæmpe udfordringer inden for klima og miljø. Det skal vi alle sammen hjælpe med at gøre noget ved – også i kirken, siger Hanna Smidt.
Det er naturligt, at det stigende fokus på klima og bæredygtighed i samfundet smitter af på kirkerne. Det fortæller Marie Vejrup, leder af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet.
– Bevægelsen om at blive en grøn kirke har været i gang i noget tid, men man kan også se, at det er nu, der virkelig kommer skub i tingene. Det er noget, der taler ind i tiden, og kirkerne har opbakning fra den generelle samfundsdebat, siger hun.
Alligevel er de grønne forandringer noget, der skaber debat ude i sogne og menighedsråd, fortæller Marie Vejrup til DR P4 København.
– Det er klart, at når man bevæger sig ind på noget, der af mange opfattes som meget politisk, så kommer der en diskussion i kirken. Folk stiller spørgsmålstegn ved, om det her er noget, kirkerne skal blande sig i, siger Marie Vejrup.
I Bellahøj Kirke var der dog fuld opbakning fra både menighedsråd og kirkens ansatte. Og Hanna Smidt håber da også, at man en dag kan se, at alle kirker i Danmark er grønne.
– Jo flere, der er med i ’Grøn Kirke’, jo større fokus bliver der på, at klimasagen er vigtig, siger Hanna Smidt.
__________________________________________
FAKTA: Grønne kirker på landsplan
Grønne kirker fordelt på stifter*:
Aarhus: 66 kirker
Roskilde: 52 kirker
Aalborg: 29 kirker
København: 26 kirker
Fyn: 18 kirker
Helsingør: 15 kirker
Haderslev: 7 kirker
Lolland-Falster: 2 kirker
Viborg: 2 kirker
Ribe: 1 kirke
*I tallene indgår også kristne kirker uden for Folkekirken
Kilde: Grøn Kirke, Danske Kirkers Råd

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/klimagudstjeneste-og-affaldssortering-hitter-flere-kirker

Redaktionel kontakt:
Redaktionen
tlf.: 3520 6858
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR København ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)