Ritzau morgenbrief

Topnyheder:

Børsen: Wammens kasseeftersyn viser hul på 3,5 milliarder
Politik: Finansminister Nicolai Wammen (S) vil tirsdag på et pressemøde fortælle, at der er et hul i kassen til de offentlige udgifter på 3,5 milliarder kroner i 2020. Det skyldes ifølge Finansministeriet planlagte indtægter og tilpasninger af udgifter, der ikke er realiseret, skriver Børsen.

https://ritzau.dk/-bTJP
Pressemøde: https://ritzau.dk/-bTJG

Nyheder:

Regeringen vil sætte stop for flere havbrug i Danmark
Politik: Regeringen vil sætte en stopper for nye havbrug i Danmark. Samtidig får de eksisterende ikke lov at udvide. Miljøminister Lea Wermelin (S) mener, at Danmark har nået grænsen for, hvor mange fisk der kan opdrættes på havet, uden at det går ud over miljøet.

https://ritzau.dk/-bTJN

Rapport: Tre ud af fire børn bevæger sig for lidt
Indland: Kun en fjerdedel af børn i alderen fra 11 til 15 år lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv mindst en time om dagen. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der udkommer tirsdag, skriver Berlingske.

https://ritzau.dk/-bTJZ

Nye computerprogrammer skal beskytte USA’s valgkamp
Udland: Af frygt for udenlandsk indblanding har USA’s regering planer om snart at lancere et ny computerprogram, som skal beskytte databaser og datasystemer i forbindelse med registrering af vælgere forud for præsidentvalgkampen i 2020.

https://ritzau.dk/-bTJO

Danske Banks top var uenig om håndtering af hvidvasksag
Erhverv: Danske Bank kunne “langt tidligere” være kommet til bunds i opklaringen af den sag om hvidvask i bankens estiske filial, som i sidste ende kostede Thomas Borgen jobbet som administrerende direktør. Det fremgår af en ny bog, skriver Berlingske.

https://ritzau.dk/-bTJL

Avis: Johnson-rådgiver skal drøfte alternativ til Mays aftale
Udland: Den britiske premierminister Boris Johnsons EU-rådgiver, David Frost, tager onsdag til Bruxelles for at drøfte alternativer til den brexit-aftale, som tidligere premierminister Theresa May ikke formåede at få opbakning til, skriver The Telegraph.

https://ritzau.dk/-bTJM

Indonesien flytter sin hovedstad til Borneo
Udland: Indonesien flytter landets hovedstad fra storbyen Jakarta, der trues af oversvømmelser, trafikkaos og jordskælv, til den grønne ø Borneo. Miljøaktivister er skeptiske over for den nye hovedstads placering.

https://ritzau.dk/-bTJz

Det sker i dag:

08:00 SAS, Brøndby og bryggeri kommer med regnskaber

Flere selskaber offentliggør i dag deres regnskaber. Klokken 08.00 gælder det SAS og Brøndby IF. SAS kommer med regnskab for de første ni måneder af regnskabsåret 2018/19, mens Brøndby IF kommer med regnskab for de første seks måneder af 2019. Klokken 16.00 kommer bryggeriet Royal Unibrew med regnskab for de første seks måneder af i år.

SAS: https://ritzau.dk/-bTJB
Brøndby IF: https://ritzau.dk/-bTJC
Royal Unibrew: https://ritzau.dk/-bTJD

09:30 Patient kræver erstatning for ulovlig fastspænding
En mand kræver erstatning fra to regioner for at have været bæltefikseret i længere tid. Manden bliver af Justitsministeriet bedømt som farlig, men dele af fikseringen af ham er blevet kendt ulovlige af Patientklagenævnet.

https://ritzau.dk/-bTJE

12:00 Højesteret afsiger dom om mands rejse til Syrien

Højesteret afsiger dom i en straffesag mod 41-årige Tommy Mørck, der er tiltalt for at have overtrådt en bestemmelse i terrorloven. Han opholdt sig i mere end fire måneder i et område i Syrien, selv om det var blevet forbudt. Tidligere er han blevet idømt ubetinget fængsel i seks måneder.

https://ritzau.dk/-bTJF

12:00 Corbyn forhandler om at blokere brexit
Oppositionsleder Jeremy Corbyn, leder af Labour i Storbritannien, har indkaldt parlamentets partier til forhandlingsmøde for at drøfte, om de kan blokere for regeringens plan om at realisere brexit den 31. oktober.

https://ritzau.dk/-bTJI

12:30 Wammen giver en status på dansk økonomi
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer et servicetjek af de offentlige budgetter og Økonomisk Redegørelse. Pressemødet foregår i Rentekammeret i Finansministeriet klokken 12.30.

https://ritzau.dk/-bTJG

14:00 Alternativet holder sommergruppemøde
Alternativet holder 26.-27. august sommergruppemøde. Pressemødet i forbindelse med sommergruppemødet finder sted i dag på tagfarmen Østergro på Østerbro i København klokken 14.00.

https://ritzau.dk/-bTJH

Teledata-skandale kan medføre ophævelse af LTF-forbud
Københavns Byret skal i dag afgøre, om det midlertidige og administrativt besluttede forbud mod banden Loyal To Family skal ophæves. Det kræver bandens advokat, Michael Juul Eriksen, efter at anklagemyndigheden i retssagen om opløsning af banden har måttet begære sagen udsat.

https://ritzau.dk/-bTJJ

Avisernes forsider

Avisen Danmark
Mens de interne kampe i Venstre spidser til, kommer finansminister Nicolai Wammen (S) nu med et krav om, at partiet går i gang med det politiske arbejde. Venstre skal tage ansvar, lyder det.

https://www.fyens.dk/danmark/Nicolai-Wammen-til-kriseramt-Venstre-Nu-maa-I-komme-i-arbejdstoejet/artikel/3375589

Berlingske
Løkke vil have hasteindkaldt partiets landsmøde. Manøvren skal sikre ro i partiet og udstille, at baglandets oprørere ikke har noget reelt alternativ. Internt frygter flere konsekvenserne for partiet.

https://www.berlingske.dk/politik/ny-lars-loekke-manoevre-skal-udstille-hans-kritikeres-svage-punkt (låst)

B.T.

Der er stor opbakning til Lars Løkke Rasmussens (V) forslag om fremrykning af Venstres landsmøde. Men det er ikke det samme som opbakning til formanden.

https://www.bt.dk/politik/loekkes-soldater-blev-sendt-i-marken-og-saa-stroemmede-det-ind-med-stoetter

Børsen
Væksten hos danske it-konsulenthuse halter gevaldigt efter europæiske konkurrenter. De kan ikke skaffe nok kvalificeret arbejdskraft og må sige nej til opgaver.

https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/231881/artikel.html?utm_source=forside&utm_campaign=nyhed_03

E-avisen Finans
Blue Ocean Robotics, en af de nye kometer i den fynske robotklynge, er nu en milliard kroner værd og i gang med ny kapitalrejsning. Værdien er mere end tredoblet på et år, siger investor Peter Warnøe.

https://finans.dk/erhverv/ECE11568666/robotsucceser-paa-samlebaand-blue-ocean-robotics-runder-en-milliard-kroner-i-vaerdi-i-ny-investorrunde/?ctxref=forside

Ekstra Bladet
Han er god for 49,9 milliarder kroner. Alligevel er udenlandske ansatte på byggeriet af milliardæren Frederik Paulsens nye hovedsæde i København blevet systematisk snydt og underbetalt.

Information
Oppositionsleder Jeremy Corbyn forsøger desperat at samle tropperne for at forhindre no deal. Men meningsmålinger peger på, at briterne hellere vil have no deal end give Corbyn magten.

https://www.information.dk/udland/2019/08/jeremy-corbyn-forhindre-no-deal-brexit-staar-vejen (låst)

Jyllands-Posten
Venstre kæmper et indre opgør. Organisationen imod formanden. I et oprør uden modkandidat. Men det kan hurtigt ændre sig. Weekenden bliver afgørende for Venstre.

https://jyllands-posten.dk/premium/indland/marchen/ECE11574802/for-partiets-skyld/ (låst)

Kristeligt Dagblad
Magtkampen i Venstre risikerer at blive endnu voldsommere end i 2014. Uanset om Løkke bevarer magten eller ej, vil en stor gruppe partimedlemmer stå tilbage som tabere. Det bliver svært at reparere på.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/venstre-er-kastet-ud-i-sin-hidtil-vaerste-krise (låst)

Politiken
Halvdelen af de folkeskoleelever, der ved skolestart ligger i den fagligt svageste ende, gør det også i slutningen af folkeskoletiden. For børn fra kortuddannede hjem gælder det for to ud af tre, viser analyse.

https://politiken.dk/indland/art7348898/Elever-fra-ikkeboglige-hjem-forbliver-oftere-i-den-fagligt-svageste-ende

Avisernes ledere

Berlingske: Rød skolepolitik kommer til at gøre skade
Børn går først og fremmest i skole for at lære noget, og det gør de bedst, hvis den enkelte skole har et vist manøvrerum. Derfor er det trist, at den nye undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), vil stille færre krav til eleverne og give skolerne mindre frihed.

https://www.berlingske.dk/ledere/roed-skolepolitik-kommer-til-at-skade-boern-og-unge

B.T. Bringer ingen leder i tirsdagens avis.

Børsen: Vi har behov for en skattereform
I stedet for ad hoc-ændringer i skatte- og afgiftssystemet bør regeringen komme med udspil til en reel reform. Grønne afgifter og miljøskatter skal op. Provenuet bør anvendes til at sænke skatten på arbejds- og kapitalindkomst. Og så må man overveje, hvordan de, som ikke er på arbejdsmarkedet, håndteres.

https://borsen.dk/nyheder/opinion/artikel/11/231840/artikel.html?utm_source=opinion&utm_campaign=nyhed_01 (låst)

Ekstra Bladet: Løkke vil være formand for enhver pris
Det bliver mere og mere tydeligt, at Løkke betragter Venstre som sin personlige ejendom og bliver drønfornærmet, hvis der sættes spørgsmålstegn ved hans handlinger. Han vil være formand for enhver pris. Vi håber, at der bliver skriftlig og dermed hemmelig afstemning på landsmødet.

Information: Øremærket barsel er omfordeling
Når ligestillingsminister Mogens Jensen (S) i Politiken lørdag fortæller, at regeringen vil søge dispensation fra det EU-direktiv, som øremærker to måneders barsel til mænd, sætter han det frie valg i familien over kampen mod ulighed. Så svigter regeringen sin egen kamp for social retfærdighed.

https://www.information.dk/indland/leder/2019/08/kampen-oeremaerket-barsel-kamp-imod-ulighed (låst)

Jyllands-Posten: G7-topmøde var en tam seance
Om nogen burde G7 sætte sig i spidsen for at vende den negative verdensøkonomiske udvikling, men heller ikke på dette vitale område har stats- og regeringscheferne kollektivt været deres opgave voksen. Kram, skulderklap og kindkys løser ikke de globale udfordringer.

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE11573584/g7topmoede-var-en-tam-seance/

Kristeligt Dagblad: Skru ned for musikken, tak
Hvornår blev din personlige fred og ro sidst forstyrret af andres behov for at høre musik? I betragtning af at støj påviseligt slår mennesker ihjel, er det påfaldende, at samfundet stadig er ekstremt tolerant over for den type larm, som vi nemt kunne skrue ned for – musiklarmen.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/leder/skru-ned-musikken-tak (låst)

Politiken: Øremærket barsel til mænd er vejen frem
Kampen for ligestilling handler om rettigheder for alle. Det gælder kampen for ligeløn, for flere kvinder på ledende stillinger og for mænds øremærkede rettigheder og status som en lige så vigtig forælder som moren, ikke bare under barsel, men også for eksempel ved skilsmisse.

Populære søgeord på Google:

Alm. Brand
https://ritzau.dk/-bTJK

Robinson 2019
https://ritzau.dk/-bTJq

U.S. Open
https://ritzau.dk/-bTJt

Fentanyl
https://ritzau.dk/-bTJr

Blake Lively
https://ritzau.dk/-bTJs

Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.

https://trends.google.dk/trends

Udvalgte nyheder fra Facebook:

Kvinde død efter skyderi i Malmø (nyheder.tv2.dk)

https://ritzau.dk/-bTJi

Leonardo DiCaprios klimafond donerer 33,5 millioner kroner til Amazonas (dr.dk)

https://ritzau.dk/-bTJj

Vi kan få den seneste tropenat i 22 år (vejr.tv2.dk)

https://ritzau.dk/-bTJk

Regeringen skrotter opholdskrav, der udelukker tusindvis fra dagpenge (politiken.dk)

https://ritzau.dk/-bTJn

Betjente får reprimande – patruljevogne deltog i gaderæs (nyheder.tv2.dk)

https://ritzau.dk/-bTBN

Kilde: deviralenyheder.dk – nyheder med flest likes, kommentarer og delinger seneste 12 timer. Nyheder uden redaktionel relevans kan fravælges af Ritzau.

https://deviralenyheder.dk

Udvalgte twittertrends:

#WoWClassic
https://ritzau.dk/-bTJv

Lucas Andersen
https://ritzau.dk/-bTJw

#achaab
https://ritzau.dk/-bgk0

Horsens
https://ritzau.dk/-bdqV

#InternationalDogDay
https://ritzau.dk/-bTJy

Kilde: Twitter
https://twitter.com/

Dagens vejr:
Tirsdag: Tørt med en del sol de fleste steder. Temperaturer mellem 25 og 30 grader med svag til jævn vind fra øst og sydøst. I aften og i nat regn og risiko for torden.

Kilde: http://www.dmi.dk/vejr