3.700 ton uranmalm forurener grundvandet på Risø

Tophistorien er skrevet og udgivet af Ingeniøren. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Roskilde Kommune har bedt Dansk Dekommissionering, der er ved at afvikle Risøs tre atomreaktorer, om at standse forureningen fra 3.700 ton uranholdige skærver, der har ligget under åben himmel på Risø-halvøen siden slutningen af 1970’erne.
Det skriver Ingeniøren.
Skærverne forurener grundvand og jord med fluorid, bly og arsen og har gjort det siden 1976, hvor de første blev sejlet fra Kvanefjeldet i Grønland til Risø. Skiftende regler har imidlertid betydet, at kommunen først er blevet opmærksom på forureningen i 2016, hvor undersøgelser blev sat i gang.
Under og omkring malmoplaget er værdierne for fluorid overskredet med omkring faktor 20, viser en undersøgelse fra Niras. Desuden er jorden usædvanligt basisk.
I det terrænnære grundvand er der desuden 183 gange mere fluorid end der burde være, hvor det er værst, ligesom der er fundet en overskridelse på faktor tre-fire af Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium for bly og arsen.
»Man må ikke lægge noget op, som kan forurene. Det er et brud på miljølovgivningen. Om det var et lovbrud, da de lagde det op, ved jeg ikke. Men vi kan i dag konstatere, at de har lavet en forurening, og vi ved hvem forureneren er«, siger specialkonsulent Julie Nyrop Albers til Ingeniøren. Hun har været Roskilde Kommunes sagsbehandler på påbuddet..
Grundvandets strømningsretning er overordnet mod fjorden, ikke nedad mod det primære grundvandsmagasin, og forureningen udgør derfor ikke en risiko for eksisterende drikkevandsindvinding eller fjorden, vurderer Niras.
Men grundvand er nu engang grundvand, og grænseværdier er der af en grund.
»Det er ikke akut farligt, og man skal ikke være bekymret i forhold til fjorden. Så de har fået en lang frist, idet der på kort sigt sker en overdækning af malmen, så udvaskningen ikke fortsætter. Endvidere skal der foretages en overvågning og afværgepumpning, så der er kontrol med forureningen, indtil den er fjernet«, siger Julie Nyrop Albers til Ingeniøren.
Forureningen, som er udludet af stenene via regnvand, har sandsynligvis været størst de første år efter at stenene blev deponeret, lige efter at de blev brudt. Men den fortsætter den dag i dag.
Og derfor skal den afbødes nu, og uranmalmen skal være fjernet senest i december 2022, lyder det i påbudet til Dansk Dekommissionering. Herefter har virksomheden tre måneder til at oprense området.
https://ing.dk/227936

Redaktionel kontakt:
Christian Østergaard
tlf.: 33265335
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Ingeniøren ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)