Indvandrere og efterkommere bag ­halvdelen af al kriminalitet i Sverige

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Fra 1985 til 2017 er andelen af svenskere, som er født uden for Sverige eller har en eller to forældre, som er det, vokset fra 18 til 34 procent. I samme periode er den anmeldte kriminalitet steget med 50 procent. Og hvor andelen af personer med udenlandsk baggrund i 1985 udgjorde 31 procent af de mistænkte i svenske kriminal­sager, tegner samme gruppe sig i dag for 58 procent, viser en ny rapport.
Det er første gang siden 2005, at man har sammenholdt data om indvandring og kriminalitet i landet. Bag rapporten ”Indvandring og kriminalitet – et 30-årsperspektiv” står tænketanken og opinionsmediet Det Goda Samhället (DGS), Det Gode Samfund. Manden bag, Patrik Engellau, har til Årsskriftet Critique forklaret, at man med rapporten ønsker, at ”undersøge, hvorvidt migrationen har haft nogle ulemper” for det svenske samfund.
Og selvom Engellau, der har en fortid i blandt andet den svenske udenrigstjeneste, FN samt på institut for fremtidsstudier, er en omdiskuteret person – eksempelvis beskyldte Aftonbladet ham i 2017 for at tilhøre ”den immigrant-fjendtlige overklasse”
– er både tal og konklusioner valide. Det vurderer i hvert fald Joakim Ruist, adjunkt ved Göteborgs Universitet, hvor han forsker i følgerne af indvandring i Sverige.
”Jeg ser ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved noget her. Rapporten præsenterer stort set kun rådata med meget få fortolkninger. Det meste af det, der findes i den, er ganske enkelt fakta,” siger han ifølge Kristeligt Dagblad.
Hos Sveriges kriminalpræventive råd, Brå, som har leveret tallene, holder man ferielukket og vil ikke kommentere rapportens konklusioner. Dog skriver myndigheden i et følgeskrift til de udleverede data, som er tilgængelige sammen med DGS’ rapport, at pålideligheden af oplysningerne er ”god”.
Rapporten dumper ned midt i en svensk sommer, hvor skyderier, knivstik og påsatte brande igen har hærget en række større byer. Og det er da heller ikke specielt overraskende ”for personer, der har fulgt med i det her spørgsmål”, at tallene ser ud, som de gør, skriver Håkan Boström på lederplads i Göteborgs-Posten.
Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/ny-rapport-personer-med-udenlandsk-baggrund-staar-nu-over-halvdelen-af-sveriges-kriminalitet

Redaktionel kontakt:
Thor Dam
tlf.:
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)