Haveejere, golfklubber og kommuner klar til at hjælpe bierne

Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

På Sydsjællands Golfklubs baner er græsset plejet og velfriseret, så golfbolden nemt kan rulle henover greenen i jagten på en god runde. Men når man kommer til hul 13, bliver den kontrollerede natur erstattet af højt græs og farverige blomster langs banen.
Og det er udelukkende for biernes skyld. Det skriver DR Sjælland.
– Jeg hørte, at bierne havde en voldsom tilbagegang, og da vi har en masse arealer, der grænser op til banen, så tænkte jeg, at de sagtens kunne bruges på biodiversitet, så vi kunne få bierne ind på golfbanen, siger chefgreenkeeper på Sydsjællands Golfbane Per Lemming Sørensen til DR Sjælland.
Og golfbaner som Sydsjællands Golfbane kan nu ligefrem få papir på, at de er bivenlige, hvis de indretter 1.000 m2 af deres natur med planter, der kan hjælpe de truede bier. Indtil nu har ni golfbaner på landsplan indrettet sig bivenligt.
På Sydsjælland er de vilde blomster blevet taget godt imod.
– Medlemmerne synes, det er både flot og positivt, det vi har gang i, så derfor skal vi udvide et af blomsterarealerne til 2.000 m2 ved bistederne, siger Per Lemming Sørensen til DR Sjælland.
Og det er ikke kun på golfbanerne, der er interesse i at hjælpe de pressede bier. Siden det i maj blev muligt for virksomheder og private haveejere at søge om at blive bivenlige gennem Danmarks Biavlerforening i Sorø, er det strømmet ind med henvendelser.
Lige nu er der cirka 100 bivenlige haver på landsplan, og flere er på vej, siger sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening Rune Havgaard Sørensen.
– Vi kan se, at haveejerne er blevet opmærksomme på, at de faktisk kan gøre en forskel, og vi oplever rigtig fin tilstrømning fra dem lige nu, siger han til DR Sjælland.
Haverne kan inspirere
Det er særligt de små private haver, der kan gøre en stor forskel. Især hvis de første bivenlige haver inspirerer andre til at gøre det samme, mener præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
– Hvis alle giver lidt plads til arter, så de har et sted at leve, så kan det faktisk gøre en forskel. Og det er en helt nødvendig håndsrækning til den natur i Danmark, der har det skidt, siger hun til DR Sjælland.
En af dem, der før slog hele sin græsplæne og hev alt ukrudt op med det samme, er Marianne Høeg. Men i dag lader hun det meste stå og blomstre i sin have i Karrebæktorp uden for Næstved.
– Jeg synes, det er skræmmende, at der er nogle steder i verden, der ikke er nogle bestøvende insekter. Det, håber jeg, aldrig kommer til at ske i Danmark, så hvis jeg kan gøre lidt, så kan det jo godt være, at vi kan holde bestanden oppe, siger hun til DR Sjælland.
Populært i kommunerne
I flere år har kommuner, der etablerer mindst én hektar med blandede planter og blomster, som kan tiltrække bier og andre insekter, ligeledes kunne modtage et certifikat som bivenlig kommune fra Danmarks Biavlerforening.
I år har blandt andet Silkeborg Kommune, Aabenraa Kommune og Hvidovre Kommune fået tildelt certifikatet.
Også Ringkøbing-Skjern Kommune går nu efter at kunne kalde sig bivenlig. Her har lokale landmænd og borgerforeninger i samarbejde med kommunen sået brede bånd med blomster – såkaldte faunastriber – svarende til 1,2 hektar på flere kommunale arealer.
Derfor regner Ringkøbing-Skjerns borgmester, Hans Østergaard (V), også med, at certifikatet som bivenlig kommune snart kommer i hus.
– Inden ret længe kommer Ringkøbing-Skjern også på kortet som bivenlig kommune. Den brede fauna, som vi får en større biodiversitet af har vi bestemt en interesse i, siger borgmesteren til DR Sjælland.
Og det vækker begejstring hos formanden for Danmarks Biavlerforenings lokalafdeling i Skjern-Egvad, Anders Thorre Kristensen.
– Vi har ikke bare honningbien, vi har 290 forskellige biarter og lige så mange insekter. Det er jo med at holde liv i dem, for de er føde for fugle, fisk og alle os andre, siger han til DR Sjælland.
Bier og insekter kan hjælpes på vej
Man behøver dog ikke at blive registreret hos Danmarks Biavlerforening for at være bivenlig. Hvis man er interesseret i at selv at få en bivenlig have eller få flere insekter, så er der flere måder at gøre det på.
Ved hjælp af en kasse eller andre træmaterialer er det muligt at indrette et insekthotel i haven, der giver biller, bier og andre smådyr et sted at bo eller søge skjul, hvilket er godt for biodiversiteten, siger Lars Christoffersen, der er naturvejleder og leder af Dybsø Naturskole.
– Jo mere liv, man har i haven, jo mere mangfoldig bliver den. Så jeg kan kun anbefale at få så mange insekter i haven som muligt, siger han til DR Sjælland.
Naturskolen ligger i Svenstrup lidt ude for Næstved, og her har de bygget en lille insektby af flere insekthoteller, som blandt andet bruges til undervisning af skoleklasser.
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/haveejere-golfklubber-og-kommuner-klar-til-hjaelpe-bierne

Redaktionel kontakt:
DR Sjælland
tlf.: 55753400
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)