Forbud mod lejre rammer færre hjemløse

Tophistorien er skrevet og udgivet af Politiken. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

To år efter at der blev indført forbud mod såkaldt utryghedsskabende lejre af hjemløse, der samler sig i større grupper i parker, på pladser og torve, er der markant færre i København, der bliver sigtet efter paragraffen, skriver Politiken onsdag.
Det viser en aktindsigt, som Politiken har fået fra Rigspolitiet.
Politiet kan med den nye paragraf udstede bøder til hjemløse, som »etablerer og opholder sig i lejre, som er egnede til at skabe utryghed på steder, hvortil der er almindelig adgang«.
Samtidig kan politiet udstede zoneforbud, hvor de hjemløse får forbud mod at tage ophold inden for zonen, som kan være en hel kommune.
Men hvor der i de første måneder i 2017, efter at paragraffen var trådt i kraft, blev rejst sigtelser i Københavns politikreds mod mellem 45 og 83 personer per måned, faldt frekvensen sidste år til omkring 30 per måned. Faldet er fortsat yderligere i år med 20 sigtelser i marts, 9 i april og i maj endte tallet på … 0.
Flest sigtelser rejste Københavns Politi i 2017: 244. Det faldt til 183 sidste år. Og i år til og med maj er tallet i alt 32. I løbet af den seneste uge har politiet ryddet yderligere to lejre med 9 sigtelser, som ikke fremgår af opgørelsen fra Rigspolitiet, skriver Politiken.
De sigtede de seneste 3 år er stort set alle sammen fra tidligere østlande. 359 kom fra Rumænien, 24 fra Albanien og 18 fra Bulgarien. 6 var danske statsborgere.
Blandt organisationer, der arbejder med hjemløse, er det vurderingen, at den skærpede kurs mod hjemløse har ført til, at mange søger væk fra Københavns city og ud mod omegnskommunerne. Og at loven måske nok har fjernet lejrdannelser – som nogle borgere var utrygge ved – men til gengæld gjort livet for de hjemløse mere utrygt.
Lisbeth Pilegaard, direktør i Projekt Udenfor, vurderer, at de hjemløse i højere grad sover enkeltvis:
»Vi kan også se, at de er flyttet ud til togstationer i periferien af centrum, hvor der højst sandsynligt er mindre patruljering fra politiet. Men det vil sige, at de er mere udsat for overfald og chikane«.

Redaktionel kontakt:

tlf.:
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)