Afrikanere kan også være ateister

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Ateister og ikke-troende er de seneste år begyndt at organisere sig og blande sig i den offentlige debat i en række afrikanske lande. Det gælder blandt andet i Ghana, Sydafrika, Zimbabwe, Kenya, Uganda og Nigeria.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
I Nigeria argumenterer ateisternes forening eksempelvis for, at politik og lovgivning skal være uafhængig af religion og tro og i stedet baseres på kritisk tænkning og videnskabelig evidens.
”Vi arbejder ud fra en vision om et mere sekulært Nigeria,” siger gruppens formand, Calistus Igwilo, til den uafhængige amerikanske nyhedstjeneste Religion News Service.
Samme tendens ser man i Zambia i det sydlige Afrika, som landets præsident Frederick Chiluba ellers i 1991 erklærede for at være en kristen nation. Ifølge de officielle statistikker er 100 procent af zambierne religiøse og gudstroende. Men også her er ateister begyndt at organisere sig og blande sig i den offentlige debat, siger Leo Igwe, en kendt nigeriansk menneskerettighedsadvokat og humanist, til det zambiske nyhedsmedie Zambian Eye.
Ifølge det internationale, uafhængige analyseinstitut Worldwide Independent Network/Gallup International Association erklærer en ikke ubetydelig del af afrikanerne sig som enten ikke-troende, ikke-religiøse eller ateister.
Analyseinstituttet har i 2012, 2015 og 2017 spurgt befolkningerne i en række lande om deres tro eller ikke-tro. Man skal langt ned på listen over lande med største andel ateister og ikke-troende, før man støder på afrikanske lande. Nigeria og Kenya har sammen med Marokko den største andel af ikke-religiøse borgere med omkring 5-10 procent henover årene. Tallene er dog omgærdet af stor usikkerhed, blandt andet fordi opfattelsen af begreber som ateist, ikke-troende og ikke-religiøs varierer stærkt fra land til land. Dertil kommer, at mennesker, der erklærer sig som ikke-troende, risikerer særdeles hårde straffe i en række muslimske lande, også i Afrika.
”I de afrikanske lande, hvor kristendommen er dominerende, er det typisk ikke domstole og fængsler, som ateister frygter, men derimod social udstødelse og stigmatisering,” siger Jesse Mugambi, der er professor i filosofi og religiøse studier ved University of Nairobi i Kenya.
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/afrikanere-kan-ogsaa-vaere-ateister

Redaktionel kontakt:
Thomas Andreasen
tlf.: +4541741894
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)