Sikker retursejr sender Malmö i armene på FCK

30. JUL 2025 • 20:59SPORT

Det bliver ganske som ventet Malmö FF, FCK skal møde i tredje runde af CL-kvalifikationen.

Der er lagt op til et stort skandinavisk brag i Champions League-kvalifikationens tredje runde.

Som forventet havde svenske Malmö FF ingen problemer med RFS fra Letland i anden runde, og dermed bliver det den svenske klub, som FC København skal møde i næste runde.

Efter at have vundet 4-1 ude mod RFS gjorde Malmö arbejdet færdig med en 1-0-sejr på hjemmebane onsdag. Sead Haksabanovic stod for det enlige mål i kampen, hvor Jens Stryger Larsen startede inde for svenskerne.

FCK avancerede tirsdag med en samlet sejr på 3-0 over FC Drita fra Kosovo.

Første opgør mellem FCK og Malmö bliver på svensk grund 5. august. Returkampen i Parken bliver 12. august.

Det er københavnerne, som har revanche til gode i duellen mellem de to hold forbundet af Øresundsbroen.

I 2019 havnede de to hold i samme gruppe i Europa League. FCK fik 1-1 med hjem fra opgøret i Sverige, men hjemme i Parken tabte danskerne 0-1 i sidste spillerunde.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

26. AUG 2025 • 07:00SPORT
Landsholdets skadesproblemer lysner

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT