Danmarks bedste fodboldrække for kvinder udvides med to hold

6. AUG 2025 • 12:54SPORT

Otte hold er med i landets bedste fodboldrække for kvinder i den kommende sæson. Om et år bliver det ti hold.

Den bedste danske fodboldrække for kvinder, der hedder A-Ligaen, udvides fra otte til ti hold fra sæsonen 2026/27.

Det skriver A-Ligaen på sin hjemmeside.

- Det er Ligaforbundet, der har udformet den nye struktur, som har til hensigt at skabe bedre rammer for udvikling, øget konkurrence og en styrket sammenhæng mellem rækkerne - alt sammen ultimativt med fokus på og ønske om at løfte dansk kvindefodbold for klubhold yderligere, står der i pressemeddelelsen.

Slutspillet i A-Ligaen vil fortsætte som hidtil, altså bestå af seks hold.

Beslutningen om udvidelsen er ifølge A-Ligaen truffet med et stort flertal blandt Ligaforbundets klubber, uden at det dog er uddybet yderligere.

Strukturændringen betyder også noget for de lavere rækker. Eksempelvis går C-Ligaen fra 14 til 12 hold. Landets tredje bedsterække vil stadig være opdelt i to geografisk bestemte puljer, men vil fremover bestå af seks hold i stedet for syv.

Strukturændringerne medfører desuden, at den kommende sæson bliver en "overgangssæson" for landets tre bedste række, skriver A-Ligaen.

Det vil dog ikke kunne ses i efteråret 2025, men først i foråret 2026, hvor slutspil og kvalifikationsspil bliver berørt.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT