Lolland vil lav bestå-procent i folkeskolen til livs med handleplan

Lolland Kommunes skolevæsen har "vedvarende dårlig kvalitet", lyder det fra styrelse, der kræver handleplan.

Det oplyser kommunen i et skriftligt svar på vegne af borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Analysen, som er foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser, at det blandt folkeskoleelever i Lolland Kommune drejer sig om 34 procent.

Det er den højeste andel af alle kommuner.

- Lolland Kommune er en af de kommuner i Danmark, der har det højeste socioøkonomiske indeks, hvilket er en stor del af forklaringen på den lave beståelsesprocent.

- På trods af det er 34 procent, der ikke lykkedes med at opnå karakteren 2+2, alt for højt, lyder det i svaret fra kommunen.

I juni sidste år pålagde Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) kommunen at udarbejde en handleplan.

Styrelsen vurderede, at "Lolland Kommunes skolevæsen har vedvarende dårlig kvalitet", lød det.

I pålægget fra Stuk lød det, at udfordringerne blandt andet kommer til udtryk ved, at "seks ud af ni af kommunens folkeskoler er udtaget i kvalitetstilsyn".

Tre af disse har en længerevarende tilsynshistorik.

Lolland Kommune har derfor udformet en femårig handleplan, som skal løfte alle folkeskolerne i kommunen.

Planen er delvist godkendt, oplyser kommunen.

Der mangler at blive lavet reviderede mål for enkelte skoler. Der er deadline 1. juli, og kommunen forventer, at planen bliver godkendt i løbet af sommeren.

Generelt viser analysen store geografiske forskelle på tværs af landet.

Modsat Lolland var det i kommunerne nord for København kun to til fem procent af afgangseleverne fra folkeskolen, der ikke bestod dansk eller matematik.

Det overrasker ikke Rasmus Landersø, der forsker i uddannelse og familie ved Rockwoolfonden.

Han fortæller, at det hænger sammen med, at der er stor forskel på, hvor folk bosætter sig - både på tværs af landet og inden for byerne.

Forskellen i karakterer ender med at gå igen på tværs af generationer, påpeger han.

- Hvis vi tager Lolland som eksempel, så flytter de, der klarer sig godt i skolen og andre sammenhænge, væk fra området, hvorimod de, der bliver boende, i høj grad er dem, der ikke har klaret sig så godt.

Rasmus Landersø siger, at det er svært at komme karakterforskellene til livs.

- Inden for en kommune kan man for eksempel gentage skoledistrikterne, så man blander et ressourcestærkt og et mere udsat område.

- Men så sker der en sortering, hvor de ressourcestærke familier flytter deres børn i andre folkeskoler eller privatskoler, siger professoren.

Han peger på, at det i sidste ende handler om at prøve at løfte skolerne fra bunden.

/ritzau/