Påsketilbud i Hasle: En dag i Legeland

Påsketilbud i Hasle: En dag i Legeland
Legeland i påskeferien er efterhånden blevet en tradition i Haslehallen. Foto: Mikael Vang
NOTITS | 25. MAR 2024 • 16:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
25. MAR 2024 • 16:30

Hasle og Omegns Byting har sørget for, at Hasle er blevet påskepyntet, og nu er der også kommet gang i påskeaktiviteterne.

Haslehallen er ligesom tidligere år omdannet til et stort Legeland for børn i alderen 0-12 år. Det er Svartingedal Skole, skolens SFO og forældreforening, som igen år bruger nogle frivillige timer på at sætte en masse redskaber, måtter og baner op i hallen.

Mens børnene boltrer sig med de mange aktivitetsmuligheder, kan forældre og bedsteforældre sætte sig ned og nyde en kop kaffe og en kage.

Der er Legeland-Familiedage i Haslehallen mandag, tirsdag og onsdag klokken 10-14.

Påskelørdag, den 30. marts, arrangerer bytinget og aktivitetsgruppen en æggeskattejagt for børn op til 10 år og deres forældre. Starten går klokken 14 på Hasle Torv, foran det gamle rådhus.

De fundne malede æg ombyttes til et spiseligt påskeæg på Rådhuset senest klokken 15.30. Herefter er der to forskellige slags kreative aktiviteter på Rådhuset, hvor der er gratis saft og mulighed for køb af kaffe og kage.


Legeland i påskeferien er efterhånden blevet en tradition i Haslehallen. Foto: Mikael Vang