Flere motionister under corona giver Nike tiltrængt rygstød

Den amerikanske sportstøjsgigant Nike klarer sig bedre end ventet i det forskudte andet kvartal.

Det er hjulpet på vej af en større online efterspørgslen på sportssko og -tøj, fordi flere er begyndt at holde formen ved lige under udbruddet af coronavirus.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Omsætningen er steget til 11,24 milliarder dollar – svarende til godt 68 milliarder kroner. I samme periode sidste år var omsætningen lidt lavere på 10,33 milliarder dollar.

Den globale sundhedskrise med coronapandemien har skubbet folk til at begynde på fitness-aktiviteter som at løbe eller cykle.

Det har givet et tiltrængt rygstød til Nike og øvrige sportstøjsproducenter, efter at deres salg fik et hårdt slag tidligere på året på grund af pandemien.

Det er især et stigende salg i Kina, som hjælper Nike til en større omsætning end forventet.

/ritzau/