Flyselskabet Norwegian søger konkursbeskyttelse i Irland

Flyselskabet Norwegian vil søge konkursbeskyttelse i Irland for to af dets datterselskaber. Det skriver flyselskabet i en pressemeddelelse onsdag.

– Som følge af den norske regerings nej til at støtte flyselskabet i den pågående covid-19-pandemi, har Norwegian Air Shuttle ASA besluttet at iværksætte en reorganiseringsproces (examinership) i Irland knyttet til datterselskaberne Norwegian Air International og Arctic Aviation Asses DAC (AAA), skriver Norwegian.

Examinership er i irsk lovgivning en mulighed, hvor man med rettens hjælp kan omstrukturere et selskab for at undgå konkurs.

Ifølge det norske erhvervsmedie E24 var Norwegian Air shuttle selskabet første udenlandske datterselskab. Selskabet er i realiteten et fuldgyldig flyselskab registreret i Irland, forklarer mediet.

/ritzau/