Royal Unibrew lukrerede på det gode sommervejr

Godt sommervejr og sommerferie i hjemlandet var medvirkende til et fornuftigt regnskab for Danmarks næststørste bryggerikoncern, Royal Unibrew, i tredje kvartal.

Det fremgår af selskabet regnskab for tredje kvartal.

Bryggeriet kom ud af kvartalet med et overskud før skat på 603 millioner kroner. Det er over 100 millioner kroner mere end i tredje kvartal i 2019.

Ud over det gode sommervejr var et fortsat godt detailsalg medvirkende til det positive kvartal. Restaurantgæsterne i Italien var derudover mere tørstige, end hvad man havde forventet.

I flere lande blev coronarestriktionerne løftet over sommeren, hvilket desuden hjalp til, at påvirkning fra corona ikke havde helt så stor indflydelse på forretningen i sommermånederne, oplyser selskabet.

/ritzau/