Potentiel coronavaccine viser lovende resultater

En potentiel covid-19-vaccine fra Pfizer har ifølge den første analyse af fase 3-studie vist sig at have en effekt i mere end ni ud af ti tilfælde. Det vil sige, at den forhindrede mere end 90 procent af smittetilfældene i Pfizers forsøg.

Det oplyser Pfizer i en pressemeddelelse.

Samtidig kan Pfizer berette, at der foreløbig ikke er konstateret nogen problemer med bi- eller skadevirkninger.

Vaccinekandidaten er udviklet sammen med tyske Biontech. Begge har store forventningerne til resultaterne af fase 3-studiet.

Hvis det forløber succesfuld, agter Pfizer at søge om en nødgodkendelse i USA på den baggrund.

Det forventes ifølge Pfizer sker i tredje uge i november.

/ritzau/