Danske eliteaktier er på rekordkurs efter Biden-sejr

Det ledende danske aktieindeks, C25, stiger mandag 2,7 procent efter kort tids handel.

Holder niveauet, til handlen lukker i eftermiddag, vil det ifølge Ritzau Finans være det højeste lukkeniveau for indekset.

Stigningen kommer, efter at Demokraternes Joe Biden i weekenden vandt præsidentvalget i USA.

/ritzau/