Én fra Midtsjælland har været smittet med muteret coronavirus

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er den ene af de 12 personer, der har været smittet med den nye muterede coronavirus, fra Midtsjælland.

De resterende 11 smittede personer er fra Nordjylland. Det siger ministeren på et pressemøde torsdag aften.

Pressemødets tema er fundet af en ny mutation af coronavirus blandt smittede personer, som har fået smitten overført fra mink.

Fundet er blevet gjort af Statens Serum Institut.

For at reducere smitteudviklingen har regeringen torsdag aften på pressemødet præsenteret en række nye tiltag og restriktioner i Nordjylland.

/ritzau/