Danskerne tager færre dyre forbrugslån

Gennem noget tid har der været en tendens til, at danskerne er blevet mindre tilbøjelige til at tage dyre forbrugslån, når de skal låne penge.

Således var den samlede forbrugerkredit ved udgangen af tredje kvartal i år på 112 milliarder kroner. Det er et fald, i forhold til da forbrugerkreditten toppede i første kvartal sidste år med 117 milliarder kroner.

Det oplyser PFA med henvisning til tal fra Danmarks Statistik.

Forbrugerkredit omfatter både forbrugslån i bankerne og forbrugslån, der er optaget uden om bankerne.

Det vil blandt andet sige kviklån, der ofte er kendetegnet ved høje renter.

Tallene fra Danmarks Statistik kan derfor tolkes, som at danskerne tager færre dyre forbrugslån som eksempelvis kviklån.

Det vurderer Carsten Holdum, der er forbrugerøkonom i PFA.

– Forbrugerkredit er den dyreste måde at låne penge på.

– Især hvis det sker i forbrugerkreditselskaber for eksempel som kviklån, hvor de årlige omkostninger hurtigt kan blive 25 procent.

– Og efter at vi i nogle år har set en stigning i forbrugerkreditten, så har den taget et pænt fald i år, siger Carsten Holdum i en skriftlig kommentar.

Tidligere har tal fra Nationalbanken vist, at danskerne i september i alt havde 992 milliarder kroner stående i banken.

Det fulgte efter en periode i foråret, hvor danskerne satte flere penge til side under coronakrisen.

Ud fra tallene for danskernes opsparing og forbrugerkredit mener økonomen fra PFA, at danskerne er blevet mere forsigtige under coronakrisen. Og at det afspejler sig i de økonomiske vaner.

– Vi sparer mere op og er samtidig blevet mindre tilbøjelige til at bruge penge.

– Forbruget er som følge faldet markant efter coronaudbruddet i foråret, og nu viser det sig også i danskernes villighed til at tage dyre forbrugslån, siger Carsten Holdum.

Denne sommer trådte en ny lov – kendt som kviklånsloven – i kraft. Formålet med loven er at beskytte forbrugerne mod de høje renter og omkostninger, der har været forbundet med at optage et kviklån.

Med de nye regler er der indført en grænse for, hvor høje årlige omkostninger et lån maksimalt kan have – samt et loft over, hvor meget en forbruger maksimalt skal betale tilbage i rente og gebyrer.

/ritzau/