Danske aktier falder efter amerikansk præsidentvalg

Fald til grønne aktier som Vestas og Ørsted er onsdag morgen med til at hive ned i eliteindekset på det danske aktiemarked, C25.

Efter ti minutters handel falder C25-indekset 0,5 procent.

Det sker blandt andet på grund af fald til Vestas og Ørsted, der begge falder med mere end fire procent.

Reaktionen på aktiemarkedet kommer i forlængelse af præsidentvalget i USA, hvor det endnu ikke er endeligt, hvem der vinder valget.

Den nuværende præsident, republikaneren Donald Trump, har dog allerede sagt, at han og hans parti har så godt som vundet.

Det samme har hans konkurrent, demokraten Joe Biden, imidlertid også gjort.

/ritzau/