Dansk typehusfirma vil på børsen – første børsnotering i to år

Det danske typehusfirma HusCompagniet vil børsnoteres på fondsbørsens hovedbørs i København.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. HusCompagniet er i dag ejet af kapitalfonden EQT.

Det er første gang i to år, at der kommer en børsnotering på fondsbørsens hovedbørs i København.

Sidste år byggede HusCompagniet 1400 huse i Danmark og havde en omsætning på 3,5 milliarder kroner. Selskabet har 437 ansatte.

/ritzau/