Arbejdsmarkedet ramt af efterårsskyer: Fald i ledighed taber fart

Efter en pludselig og stor stigning i ledigheden fra 9. marts og frem til juli har det danske arbejdsmarked gennem sensommeren og efteråret suget arbejdskraft til sig og nedbragt ledighedskøen i et støt tempo.

Noget tyder dog på, at faldet i ledigheden er ved at bremse op.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet blev der 1112 flere ledige i sidste uge. Det er anden uge i træk, at der bliver flere ledige, og det er den største stigning siden juli.

En del af forklaringen er, at kalenderen i sidste uge rundede 1. oktober. Hver gang en ny måned påbegyndes, er der en pukkel af ledige, som er blevet opsagt per den første i måneden, som melder sig.

1. oktober blev der over 5000 flere ledige.

De seneste måneder er den pukkel normalt hurtigt blevet nedbragt, og der er uge for uge blevet færre ledige.

Det har ikke været tilfældet de seneste to uger.

Der er med udgangen af sidste uge stadig over 23.000 flere ledige end før 9. marts og coronakrisen.

– Der er langtfra tale om en katastrofeopbremsning på arbejdsmarkedet. Men vi er desværre vidne til, at aktiviteten på arbejdsmarkedet ikke længere er høj nok til at sikre et fortsat fald i ledigheden, skriver Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en analyse af ledighedstallene.

Cheføkonom hos Ledernes Hovedorganisation Niklas Praefke påpeger, at personer i ordningen om arbejdsfordeling teknisk set tæller med som arbejdsløse, og at det kan være en blind vinkel, der får antallet af ledige til at stige.

Men umiddelbart passer en opbremsning på efterårssæsonen, lyder hans vurdering.

– Vi er kommet ind i en periode, hvor ledigheden plejer at bevæge sig sidelæns, før den hen over vintermånederne atter stiger. Det skyldes blandt andet nedgang i sæsonafhængige erhverv som landbrug, turisme og byggeri, siger han.

Beskæftigelsesministeriets tal for antal ledige er ikke korrigeret for sæsonudsving – det er Danmarks Statistik, der står for en opgørelse, der er sammenlignelig over tid.

Samtidig skal man huske på, at en faldende ledighed ikke nødvendigvis er ensbetydende med en tilsvarende stigning i antallet af personer i beskæftigelse.

Personer kan også framelde sig som ledige, fordi de går på pension, bliver syge, går på barsel eller begynder på et studie.

/ritzau/