Nu er der bestilt 25 milliarder kroner i feriepenge

Der er bestilt udbetalinger af 25 milliarder kroner af de indefrosne feriepenge.

Det viser opgørelse fra ATP klokken 16 onsdag. Der blev åbnet for at bestille pengene tirsdag morgen, og indtil videre har 1,15 millioner være inde og bede om at få pengene udbetalt.

Tirsdag var der kø i timevis for at komme ind på hjemmesiden borger.dk, hvor pengene skal bestilles fra, men onsdag eftermiddag er der ikke længere ventetid.

Samlet er der indefrosset 60 milliarder kroner. Man kan ansøge om at få pengene frem til 1. december.

Feriepengene blev oprindelig indefrosset, da en ny ferielov blev indført, og de skulle egentlig opbevares, til folk gik på pension.

Der blev låst fem ugers feriepenge, og det er altså tre af ugerne, som kan udbetales nu.

Folketinget har besluttet at udbetale penge for at sparke gang i forbruget under coronakrisen.

/ritzau/