Svensk bank satser digitalt – koster filialer og medarbejdere

De seneste år har den digitale udvikling drejet nøglen om på flere bankfilialer.

Nu står svenske Handelsbanken over for samme øvelse, da der skal lukkes et stort antal filialer og opsiges en del medarbejdere i Sverige.

Det oplyser Handelsbanken i en pressemeddelelse.

Antallet af svenske bankfilialer skal reduceres fra 380 i øjeblikket til cirka 200 ved udgangen af 2021. Det er altså tæt på en lavering.

Derudover skal der skæres cirka 1000 medarbejdere fra i Sverige hen over de næste to år.

Til sammenligning havde Handelsbanken ved udgangen af andet kvartal lidt mindre end 4000 svenske medarbejdere. Det viser halvårsregnskabet.

Ifølge Handelsbanken sker tiltagene for både at kunne sætte mere fart i den digitale udvikling og samtidig skære i de samlede omkostninger.

/ritzau/