Danskerne strømmede til feriehusene i juli

Der var rift om feriehusene i juli. Her var der 4,8 millioner overnatninger, hvilket gør måneden til den bedste juli nogensinde.

Det viser tal fra Danmark Statistik.

Det var særligt danskernes rejselyst, som gav flere overnatninger. Danske gæster stod for tre millioner overnatninger i juli.

Det er omtrent en fordobling i forhold til juli i 2019. Det kompenserede for, at de tyske overnatninger faldt med omkring 620.000.

Trods den stærke juli har restriktioner og grænselukning for at mindske smitten med coronavirus kostet to millioner overnatninger, hvis man ser på hele året.

Det er en tilbagegang på 17 procent.

/ritzau/