Den digitale postkasse e-boks virker igen efter problemer

Den digitale postboks e-boks har tirsdag aften været ude af drift i lidt over tre timer.

Men kort efter klokken 20 tirsdag aften er e-boksen oppe at køre igen, oplyser e-boks kommunikationsdirektør Susanne Søndahl Wolff til Ritzau.

Det var problemer med at logge på e-boks både gennem app og hjemmeside, som har voldt problemer tidligere tirsdag.

Nogle danskere ville godt kunne logge på, men siden ville være ude af drift for de fleste.

Ifølge DR har e-boks være nede siden klokken 16.45 tirsdag eftermiddag, men er altså oppe at køre igen efter klokken 20 tirsdag

I sin e-boks kan man blandt andet få svar, hvis man er blevet testet negativ for coronavirus.

Også beskeder fra eksempelvis fra kommunen og sygehuset kan lande i e-boksen.

/ritzau/