Mærsk tredobler sit overskud trods coronakrise

På trods af modvind fra coronakrisen har Mærsk tæt ved tredoblet sit overskud i andet kvartal.

I alt har den danske logistikkoncern tjent 2,8 milliarder kronet i kvartalet. Det fremgår af halvårsregnskabet fra Mærsk.

Fremgangen er sket, selv om coronakrisen har betydet, at der har været færre containere at fragte rundt i verden.

– Jeg er tilfreds med, at vi trods modvind i markedet fortsætter med at styrke vores indtjening og frie pengestrømme, siger Søren Skou, administrerende direktør hos Mærsk, i en skriftlig kommentar.

/ritzau/