EU-Kommissionen godkender salg af dele af Nets

EU-Kommissionen har med betingelser godkendt Mastercards milliardstore opkøb af dele af Nets, der blandt andet ejer dankortet. Det skriver kommissionen i en pressemeddelelse.

Salget er på over 20 milliarder kroner og dækker over en række af Nets’ forretningsområder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sendte i april dog opkøbet til vurdering ved EU-Kommissionen, der har truffet sin afgørelse.

– Denne oprindeligt anmeldte fusion ville have kunnet mindske konkurrencen betydeligt på markedet for centrale konto til konto-infrastrukturtjenester og undergravet udviklingen af nye løsninger for betalingssystemer i realtid, som får større og større betydning.

– Den afgørelse, der er truffet i dag, sikrer, at effektiv konkurrence bevares, skriver næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager.

Godkendelsen er betinget af, at parterne sælger dele af den bagvedliggende teknologi – Nets’ Realtime 24/7 – på licens til tredjepart.

– Vi er glade for EU-Kommissionens beslutning, der baner vejen for, at vi snarest muligt kan afslutte salget af Corporate Services til Mastercard, skriver finansdirektør i Nets Klaus Pedersen i en kommentar.

Opkøbet blev annonceret i 2019. Mastercard har købt størstedelen af Nets’ “Corporate Service”-forretning, der blandt andet indeholder clearing af betalinger, realtidsbetalinger og Betalingsservice.

Mastercard betaler 2,85 milliarder euro – omkring 21,3 milliarder kroner – for forretningen.

Nets startede livet som PBS, der var ejet af en række danske banker og i 1983 lancerede dankortet. I 2009 blev Nets dannet, da PBS slog sig sammen med nordiske pendanter.

Bankerne solgte i senere deres ejerskab i Nets til kapitalfonde og i 2017 købte kapitalfonden Hellman & Friedman Nets for over 30 milliarder kroner.

I 2019, da Nets offentliggjorde salget af Betalingsservice til Mastercard, rynkede flere politikere brynene.

– Min jyske fornuft siger mig, at når nogen betaler 21 milliarder kroner for noget, så er der også nogle andre, der skal betale en regning.

– Og det kan meget vel være de danske forbrugere. Så det skal vi holde øje med, sagde Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby til Berlingske.

/ritzau/