Trods både regn og tørke tegner høsten godt

Over ni millioner ton, lyder LandbrugsAvisens prognose for korn- og rapshøsten 2020, efter at 74 procent er høstet.

Men på trods af høstens høje udbytte står den i 2020 til at lande på gennemsnittet for de seneste fem år.

Det sker, fordi der er flere forårsafgrøder og færre vinterafgrøder.

Selv om det regnede meget i efteråret og vinteren, da afgrøderne skulle i jorden, og det var meget tørt i forårsmånederne, tegner høsten godt, vurderer LandbrugsAvisen.

Vejret har været godt, og afgrøderne er klar, så mere end halvdelen af de danske kornmarker er høstet i den seneste uge.

/ritzau/