KL og lærerne enige om ny arbejdstidsaftale

Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) er nået til enighed om en ny arbejdstidsaftale. Det oplyser parterne på et pressemøde.

Aftalen er indgået efter måneders forhandlinger. Den skal nu sendes til urafstemning blandt lærerne og godkendes i KL’s bestyrelse.

Aftalen handler om prioriteringer af lærernes arbejdstid.

– Vi er gået ind i forhandlingerne for først og fremmest at sikre sammenhæng mellem de opgaver, lærerne skal løse, og den arbejdstid lærerne har til rådighed i kommunerne og på den enkelte skole. Det er denne aftale lykkedes med, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

/ritzau/