1,8 millioner amerikanere fandt nyt arbejde i juli

Den amerikanske beskæftigelse steg med cirka 1,8 millioner i juli.

Det gav en arbejdsløshedsprocent på 10,2 procent. Det er et fald i forhold til i juni, hvor 11,1 procent af de arbejdsdygtige var registreret arbejdsløse.

Selv om den stigende beskæftigelse i juli alt andet lige er godt nyt for den amerikanske økonomi, der er hårdt ramt af coronavirusset, så er stigningen lavere end i de forudgående måneder.

/ritzau/