Hollandsk regering klar med milliardstor hjælp til KLM

Den hollandske del af Air France-KLM står til en milliardstor håndsrækning.

Den hollandske regering vil sende en hjælpepakke på 3,4 milliarder euro – svarende til 25,3 millioner kroner – flyselskabets vej.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hjælpen består af et direkte lån på en milliard euro og garantier på lån for 2,4 milliarder euro, der optages hos for eksempel banker.

DenAftalen er dog ifølge mediet Bloomberg News betinget af flere ting.

Blandt andet skal der igangsættes en restruktureringsplan, og selskabet skal suspendere sin udbyttebetaling, ind til de to lån er tilbagebetalt.

Håndsrækningen skal godkendes af det hollandske parlament og EU-Kommissionen.

I april annoncerede Frankrig en hjælpepakke til Air France på syv milliarder euro – svarende til 52 milliarder kroner.

Pakken, som også består af direkte lån fra staten og garantier på lån, blev godkendt af EU-Kommissionen i maj.

Air France-KLM blev dannet efter en fusion i 2004. Den hollandske og franske stat ejer tilsammen 28 procent af selskabet.

/ritzau/