Dansk Industri og Dansk Byggeri samles under samme tag

De to organisationer Dansk Byggeri og Dansk Industri bliver lagt sammen til én samlet organisation.

Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Det betyder, at fra 1. september bliver 17.400 virksomheder samlet i det, som bliver landets største og erhvervs- og arbejdsgiverorganisation.

Fusionen sker, efter de delegerede på Dansk Industris ekstraordinære generalforsamling godkendte sammenlægningen onsdag. Her blev sammenlægningen godkendt med et stort flertal.

Hos Dansk Byggeris repræsentantskab blev sammenlægningen godkendt tirsdag.

Dansk Byggeri har 5700 medlemsvirksomheder, som nu bliver en del af fællesskabet Dansk Industri.

/ritzau/