Utålmodige mælkeproducenter vil sagsøge Arla

Tophistorien er skrevet og udgivet af AgriWatch. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

En konflikt mellem Landsforeningen for Danske Mælkeproducenter (LDM) og Arla, der har strakt sig over flere måneder, kan nu ende for domstolene.

LDM overvejer kraftigt at hive Arla i retten for ikke at komme med en oversigt over Arlas tillæg til andelshaverne og baggrunden for dem i alle lande.

“Vi går med de her overvejelser. Overvejelserne er nu, hvordan vi skal skære sagen for at indbringe dem for retten. Vi har ikke været interesseret i at sætte dem for en domstol, men modsat er vi nødt til at gå videre med det, når vi ikke kan få udleveret de dokumenter, vi er berettigede til,” siger Kjartan Poulsen, formand for LDM, til AgriWatch.

Ifølge Kjartan Poulsen har LDM haft sagen på bordet siden december.

På et møde mellem de stridige parter tilbage i juli fik LDM lovet en oversigt, men foreningen afventer stadig, og utålmodigheden stiger dag for dag.

LDM taler for sine 1530 medlemmer, hvor langt størstedelen er andelshavere i Arla. Arla har i alt omkring 2.600 danske andelshavere.

“Det er helt grundlæggende i et andelsselskab, at du skal have adgang til den form for information omkring din pris. Det er grundlæggende, at den samme mælk skal afregnes med den samme pris,” siger Kjartan Poulsen.

Arla ønsker ikke at forholde sig til Kjartan Poulsens udtalelser, men andelsselskabet udtaler følgende i et skrift svar til AgriWatch:
“Vi er netop nu i gang med at gøre oplysningerne tilgængelige for vores andelshavere på tværs af syv lande. Det har været en kompleks opgave, der har taget tid, men løsningen er lige på trapperne.”
For under to uger siden udtalte Arla i et skriftligt svar til AgriWatch, at oversigten ville være klar inden for et par uger. Men Kjartan Poulsen og hans medlemmer har ikke hørt noget fra Arla i flere måneder, siger formanden.

LDM vil have oversigten på andelsbordet, og hvis ikke det sker, kunne en strukturændring i Arla komme på tale fra LDM’s side.

“Hvis ikke det sker, er vi på vej ud i, at selskabet skal omdannes. Så må vi tage den derfra, hvis det er det, Arla ønsker. Så vil vi have fat i vores kapitalpenge, og så må de omdanne og sætte værdierne på navn. Det må være op til hvert enkelte, om værdierne skal stå derinde, eller om man ønsker dem ud,” siger Kjartan Poulsen.

Han fortæller, at foreningen ikke ønsker erstatning eller nogen anden form for kompensation ved at gå rettens vej.

“Vi vil have adgang til de informationer, som er vores. Det er det. Vi vil se de grundlag, man tager de her beslutninger på. Der er et hav af tillæg, og der dukker flere og flere op, som ikke er skrevet nogen steder,” siger Kjartan Poulsen og fortsætter:
“Vi har fundet ud af, at svenskerne bliver kompenseret for at indlevere vandprøver. Det gør vi ikke i Danmark, det skal vi selv betale, og sådan kan vi blive ved.”
https://agriwatch.dk/secure/Nyheder/Andelsselskaber/article11906137.ece

Redaktionel kontakt:
Thomas Rønsholdt Mørch
tlf.: +4533308391
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF AgriWatch ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)