Styren får endnu en sygdom på samvittigheden

Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Opløsningsmidlet styren er en fantastisk byggesten sammen med glasfiber til for eksempel vindmøllevinger.

Men stoffet kan også give en lang række sygdomme, og nu kommer der yderligere en lidelse på listen. Forskere fra Aarhus Universitetshospital påviser i en ny undersøgelse en sammenhæng mellem styren og den alvorlige bindevævssygdom systemisk sclerodermi.

Det skriver Fagbladet 3F.

Styren kom i fokus for nogle år siden, da det blev opdaget, at en række arbejdere var blevet syge på fabrikken LM Wind Power, der fremstiller vindmøllevinger. Flere var blevet forgiftet eller led af blandt andet hudsygdomme og lunge- og luftvejssygdomme.

Den nye undersøgelse har set på helbredet hos over 72.000 personer, der har været ansat i plastindustrien i kortere eller længere tid siden 1960’erne. 31 af dem har fået systemisk sclerodermi, og tallene tyder på, at der en forhøjet risiko for de, der har arbejdet med styren.

– Det er en ny opdagelse. Det understreger yderligere, at det er vigtigt, at folk udsættes for så små mængder styren som overhovedet muligt, siger læge Signe Hjuler Boudigaard fra arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital til Fagbladet 3F.

Hun har gennemført undersøgelsen sammen med syv andre forskere.

Den nye undersøgelse er netop offentliggjort i det internationale tidsskrift ”Occupational and Environmental Medicine”. Signe Hjuler Boudigaard fortæller, at der længe har været mistanke om, at opløsningsmidler kan føre til flere forskellige bindevævssygdomme.

– Men det er første gang, at der så specifikt peges på styren. Systemisk sclerodermi er en alvorlig sygdom. Den har store konsekvenser for de ramte, siger hun.

– De kan få svært ved at arbejde og have et normalt liv. De kan være meget påvirkede, fortæller Signe Hjuler Boudigaard.

Verdensorganisationen WHO har allerede styren på listen over ”sandsynlig kræftfremkaldende” stoffer.

Arbejdspladser med styren har omfattende udsugning, og de ansatte bruger ofte åndedrætsværn og andre beskyttelsesforanstaltninger. Men hvor meget der faktisk er i luften på virksomhederne, er der i dag ikke supergod viden om, fortæller Signe Hjuler Boudigaard.

– Der bliver ikke målt så meget som førhen. Det er vigtigt at kende niveauet i luften, hvis flest muligt skal undgå at blive syge, siger hun.

Miljø- og arbejdsmiljøpolitisk konsulent Jesper Lund-Larsen fra 3F fulgte sagen på LM Wind Power. Det kommer ikke voldsomt bag på ham, hvis styren også kan give en bindevævssygdom.

– Opløsningsmidlet er noget skidt. Derfor skal beskyttelsen mod det være så god som mulig, siger Jesper Lund-Larsen.

I stedet for styren kan der bruges epoxy. Men det er ingen oplagt ombytning, siger Jesper Lund-Larsen.

Epoxy kan også skade helbredet. Det viser sager fra Siemens Wind Power i Aalborg.

Chefkonsulent og farmaceut Bent Horn Andersen fra Dansk Industri har gennemgået den nye undersøgelse. Han kan se, at mistanken om en sammenhæng bygger på forholdsvis få sygdomstilfælde.

– Men vi skal selvfølgelig tage den nye viden alvorligt. Hvis der er en sammenhæng, så er det formentlig ”fortidens synder”. Danmark har længe været på forkant med farerne ved styren, siger Bent Horn Andersen.

– Der findes i dag strenge regler for arbejdet med styren ved polyesterstøbning. Derfor venter vi ikke, at den nye viden vil føre til yderligere arbejdsmiljøkrav. Men det understreger vigtigheden af altid at have fokus på, hvordan vi arbejder med kemiske stoffer på arbejdspladserne, så vi sikrer, at de ansatte ikke bliver syge af at gå på arbejde, siger han.

https://fagbladet3f.dk/artikel/styren-faar-endnu-en-sygdom-paa-samvittigheden

Redaktionel kontakt:
Marianne Troelsen Skou
tlf.: +4520498660
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)