Efter skandale med kinesiske kokke: Madanmeldere er rystede

Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Den kinesiske restaurant Noodle House i København blev i 2014 anmeldt med fire stjerner i Berlingske og fem hjerter i Politiken.

Ejeren af Noodle House, Pifu Zhang, ejer også Bao & Bar, hvor den kinesiske kok Huashan Hong fem år efter sov på paller i baglokalet, arbejdede overtid og fik 60 kroner i timen.

Som Fagbladet 3F og DR i denne uge har afsløret, bliver kinesiske kokke ikke sjældent hentet til Danmark under den såkaldte beløbsordning og lever og arbejder under dårlige arbejdsforhold.

Hos Politiken kalder Morten Hjortshøj, der er redaktør for IByen, hvor Politikens anmeldelser optræder, afsløringerne for ”rystende”.

Han understreger dog også, at Bao & Bar, der først åbnede i 2018, aldrig er blevet anmeldt af Politiken. Men at det netop var ”søsterrestauranten” Noodle House, der tilbage i 2014 fik fem hjerter i avisen.

– Vi blev i den forbindelse gjort opmærksomme på, at Bao & Bar, som vi ikke har anmeldt, reklamerede med Politikens fem ‘gamle’ hjerter i vinduet. Vi rettede henvendelse til Bao & Bar, der først tre måneder senere og efter gentagne henvendelser fra os fjernede skiltet, siger Morten Hjortshøj til Fagbladet 3F.

Han forklarer, at når Politikens anmeldere er ude, har de øjnene rettet mod maden:
– Ikke på, hvad der foregår i køkkenet ude bagved – på samme måde som for eksempel musik- og teaterkritikeren kigger på scenen og ikke vurderer, hvordan sikkerheden er for medarbejdere i kulissen, siger Morten Hjortshøj.

Fra Søren Frank, der er mad- og vinredaktør hos Berlingske samt formand for Danske Madanmeldere, lyder det samstemmende:
– Det er helt klart maden, der er i fokus. Vi prøver at gøre det så let at forstå som muligt, så dét, vi bedømmer, er maden og servicen, som vi oplever som gæst. Vi går ikke ud og undersøger, hvordan kokkene er lønnede, eller hvordan deres organiserings- eller arbejdsforhold er. Men de sanitære forhold kan godt spille ind, forklarer Søren Frank.

Han understreger dog, at Fagbladet 3F’s og DR’s afsløringer af snyd med beløbsordningen og de kinesiske kokkes dårlige forhold ryster ham.

– Jeg er mildt sagt chokeret over, at det kan lade sig gøre, siger Søren Frank og tilføjer:
– Jeg har svært ved at forestille mig, at folk, der behandler deres ansatte så usselt, kan få et godt produkt ud af det. Jeg har svært ved at forestille mig, at seriøse restauratører, der har et samvittighedsfuldt forhold til mad, vil gøre noget som det her. Det lyder som en bestemt type restauranter, hvor man ikke har nogen etik eller samvittighed på noget plan.

Redaktionel kontakt:
Peter Cristian Nielsen
tlf.: +4541101994
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)