Principiel sag i Landsretten kan ryste flextrafikbranchen

Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

En principiel sag i Landsretten, der handler om arbejdstid for en flextrafikchauffør, kan ende som en bombe under hele flextrafikbranchen. Sagens kerne er enkel: Er ventetiden mellem køreturene arbejdstid eller ej.

Vinder chaufføren sagen, kan det bane vejen for en lang række lignende sager fra andre flexchauffører, fastslår Elaine Larsen, faglig sekretær hos 3F Frederiksborg, der har sagen lokalt.

– Det er oplagt, at der kan komme en stribe andre søgsmål i tilfælde af medhold, siger hun.

Arbejdsgiveren slår fast, at hvis han taber sagen, så lukker han øjeblikkelig sit transportfirma.

– Det samme gør 80 procent af mine vognmandskoleleger. Jeg har ikke råd til at betale løn for rådighedstiden også. Det løber kun lige akkurat rundt, som det ser ud i dag, siger vognmand Thomas Mikael Christiansen og fortsætter:
– Det er fordi trafikselskaberne presser priserne og vælger de billigste bud, når de udbyder flexkørsel. Sætter jeg prisen for højt, får jeg bare ingen kørsel, siger han.

Det er landets trafikselskaber, der står for flexkørslen med blandt andet syge, ældre og børn, og de udbyder jævnligt kørslerne til vognmændene. Der køres årligt over fem millioner flexture.

Sagen gælder chauffør Erik Biersted, Ålsgårde. Han stod til rådighed på vagter fra klokken 06 om morgenen til klokken 18 om aftenen mandag til fredag, da han var ansat som flextrafikchauffør hos transportfirmaet TMC Transport ApS i Præstø, der leverer kørsel til Trafikselskabet Movia.

Erik Biersted fik provisionsløn på 48 procent af dagens indkørte beløb, hvilket betyder, at han ikke fik løn i ventetiden – eller rådighedstiden, som den kaldes.

Erik Biersted og 3F juridiske sekretariat mener, at hele vagten – både ventetid og kørsel er arbejdstid. Det giver en ugentlig arbejdstid på 60 timer minus en halv times frokostpause per dag.

Arbejdsgiveren på sin side mener, at han kun skal have løn i de timer, hvor bilen rent faktisk kører og tjener penge ind til ham. Såkaldt variabel arbejdstid på provisionsløn.

Omdrejningspunktet i sagen er arbejdstidsdirektivgennemførelsesloven i EU-regi, som sagens to advokater fortolker vidt forskelligt.

3F kræver en godtgørelse på 50.000 kroner for overtrædelse af arbejdstidsreglerne. 3F har også et krav på en mindre pensionsefterbetaling på cirka 11.000 kroner.

Nu er det op til Landsretten at vurdere, hvilke paragraffer og argumenter der vejer tungest. Der afsiges 2. december 2019.

Redaktionel kontakt:
Marianne Troelsen Skou
tlf.: +4520498660
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)