Analyse: Ufaglærte og faglærte tvinges senere på pension

Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Den stigende pensionsalder tvinger særligt faglærte og ufaglærte til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som undersøger, hvor meget beskæftigelsen er steget for de 65-årige, efter pensionsalderen er begyndt at stige. Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge analysen er det særligt blandt dem med kort eller ingen uddannelse, at beskæftigelsen stiger.

– Når pensionsalderen stiger, bliver arbejdsmarkedet mere skævt. Der er ingen tvivl om, at nogen har bedre muligheder end andre, siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker ved RUC om undersøgelsens resultater.

Samme melding lyder fra Jesper Grunnet-Lauridsen, økonom i 3F. Han mener, at det i høj grad er faglærte og ufaglærte, som bliver ramt af stigningen af folkepensionsalderen.

– De har flittigst brugt folkepensionen og typisk trukket sig tilbage, når de havde mulighed for det. Omvendt er akademikere og andre med en lang videregående uddannelse blevet på arbejdsmarkedet, selvom de kunne lade sig pensionere, siger han.

Folkepensionsalderen var tidligere 65 år, men hæves med et halvt år om året fra 2019 til 2022, så folkepensionsalderen i 2022 bliver 67 år. Det sker som led i politikernes velfærdsforlig fra 2006 og tilbagetrækningsaftale fra 2011.

Analysen fra Danmarks Statistik viser, at det er blandt de 65-årige ufaglærte og erhvervsuddannede, at der er sket den største stigning i beskæftigelsen, nu hvor indfasningen af den højere pensionsalder er begyndt.

Jesper Grunnet-Lauridsen mener, at en af grundene til, at de ufaglærte og faglærte – herunder 3F’s medlemmer – i højere grad omfavner folkepensionen, handler om økonomi og nedslidning.

– Det vil være mindre omkostningsfuldt for en 3F’er at gå på pension sammenlignet med en akademiker. Men nok så vigtigt så er 3F-medlemmerne meget mere nedslidte, så de har virkelig brug for at kunne på pension så snart det er muligt. Der er trods alt forskel på en 66-årig murerarbejdsmand, der skal kravle op på stilladset hver dag en kold vinterdag – og en økonom som mig, der kan tage elevatoren, siger 3F-økonomen.

Hos Dansk Folkeparti kan beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted godt se, at der er noget, “der ikke hænger sammen”.

– Der er en klar skævvridning. De lavest uddannede bliver ramt hårdere, siger Bent Bøgsted.

Han erklærer sig klar til at forhandle med regeringen om differentieret pensionsalder.

Differentieret pensionsalder dækker over retten til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, hvis man har haft et særligt slidsomt arbejde, og det var Socialdemokratiet, der lancerede modellen op til folketingsvalget tidligere i år.

Socialdemokraterne mangler dog fortsat politisk opbakning til en aftale, der kan sikre de mest nedslidte en ret til tidligere pension. På nuværende tidspunkt vil de dog ikke gøre mere ved det, da de ikke vil have indflydelse på de kommende overenskomstforhandlinger.

Det vil sige, at der først bliver kigget videre på forslaget om tidlig pension i 2020.

– Vi er meget optagede af at indføre en ret til tidlig tilbagetrækning. Det er klart, at de faglærte og ufaglærte bliver ramt. Vi har jo aldrig sagt, det vil være nemt at gøre det, men derfor tager det også tid, siger Kasper Sand Kjær, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet og formand for Beskæftigelsesudvalget.

Redaktionel kontakt:
Peter Cristian Nielsen
tlf.: +4541101994
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)