Professor: Ansigtsgenkendelse er ren Kina-overvågning

Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Teknisk er der ingen forskel på, hvordan det kinesiske styre overvåger befolkningen via videokameraer og ønsket fra Københavns Politi og Dansk Folkeparti og Venstre om at bruge ansigtsgenkendelse.

Sådan lyder meldingen fra Thomas Bolander, forsker i kunstig intelligens og professor ved DTU, til Fagbladet 3F.

– Det er fuldstændig samme slags overvågning. Den type af overvågning, vi skælder ud på Kina for at bruge, overvejer vi nu selv at indføre, siger han.

Thomas Bolander understreger, at forslaget, som chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, har fremsat i Berlingske, “selvfølgelig er på en meget mindre skala”.

– Og det kan også være, at vi synes, det er fint nok, at vi går en anelse på kompromis med vores rettigheder. Men vi skal være opmærksomme på, at det sker, siger han.

Diskussionen om såkaldt ‘ansigtsgenkendelse’ – at et computerprogram hjælper politiet med at genkende personer fanget på video af et overvågningskamera – er blusset op efter, at chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, bad om om mulighed for at bruge teknologien til efterforskning.

– Vi skal sidde med mange, mange mennesker og kigge video igennem. Hvis software kunne hjælpe os med, hvor vi skulle lede, ville det være en fordel for os. En kæmpe fordel, siger Jørgen Bergen Skov til Berlingske, hvor særligt henviser til fremtidens terrorbekæmpelse.

Thomas Bolander fortæller, at det teknisk kan være svært at få ansigtsgenkendelse til at virke.

– Men hvis det er muligt at leve med fejl, som efterfølgende tjekkes af mennesker, så kan systemet være med til at mindske omfanget af materiale, som skal gennemses, siger han.

Otte forsøg med ansigtgenkendelse i London, som blev gennemført mellem 2016 og 2018 viste, at softwaren i 96 procent af tilfældene udpegede “falske positive”. Det vil sige, at programmet i langt størstedelen af alle tilfælde fejlagtigt alarmerede politiet om, at en person fra politiets database matchede med en person fra testområderne.

Ønsket fra chefpolitiinspektørens i København støttes i Berlingske af Dansk Folkeparti og Venstre, mens Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, umiddelbart afviser ideen.

S-ordføreren vil dog ikke afvise, at ansigtsgenkendelse kan diskuteres på et senere tidspunkt.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi. Det har ikke været muligt inden udgivelse.

Redaktionel kontakt:
Peter Cristian Nielsen
tlf.: +4541101994
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)