Svindelfirmaer går igen som kunder hos samme revisor

Tophistorien er skrevet og udgivet af Finans. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Et mindre revisionsfirma med adresse på Vesterbro i København har løst opgaver for en række selskaber, der formodes at have været involveret i storstilet momssvindel mod den danske stat.

Det viser en kortlægning, som Finans har foretaget i samarbejde med dagbladet Information.

Kortlægningen har afdækket et netværk med 14 forretningsmænd, der via selskaber tilsammen har oparbejdet en gæld til den danske statskasse på over 800 mio. kr. i moms og skat.

Nu viser det sig, at mindst 33 selskaber, der har indgået i det formodede svindelnetværk, har været kunder hos Revisionsfirmaet Niels Ole Ellegaard. Det svarer til knap hver fjerde af de 138 selskaber i det kortlagte netværk.

Sagen vækker opsigt blandt eksperter i hvidvask.

»Enten er revisoren bare meget uheldig, eller også har de kriminelle opfattet, at her er et svagt led i kontrolsystemet,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der er direktør i Revisorjura.dk og tidligere faglig direktør i brancheforeningen FSR – Danske Revisorer.

Revisionsfirmaets direktør Hakan Keser ønsker ikke at udtale sig om Erhvervsstyrelsens politianmeldelse, som han dog oplyser, at han er uenig i. Han erkender dog, at kortlægningen ser »uheldig« ud.

https://finans.dk/finans2/ECE11694944/svindelfirmaer-gaar-igen-som-kunder-hos-samme-revisor/

Redaktionel kontakt:
Christian Raskov Venderby
tlf.: +4520194442
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Finans ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)