Bornholm og dele af Lolland-Falster får

Bornholm og dele af Lolland-Falster får ikke glæde af radio Louds DAB-signal. Det fortæller Martin Løbel, administrerende direktør i Cibicom, som skal distribuere radio Louds signal.

– De dele, som jeg ved, der ikke er dækning, er Bornholm, den sydlige del af Falster og en stor del af Lolland, siger Martin Løbel.

Det er ifølge Cibicoms direktør dele af landet, som Radio24syv gennem DR’s DAB-signal ellers ville kunne sende til.

Signalet vil nok heller ikke kunne nå små øer som Anholt og Læsø.