Radiokanalen Loud begynder efter planen

Radiokanalen Loud begynder efter planen at sende fra 1. april 2020 efter at have vundet et udbud om at drive DAB-radio i fire år.

Det har været en klar afgørelse ifølge Radio- og tv-nævnet, der har givet de tre bydere point på en skala. Loud lå milevidt foran Radio24Syv og DK4 Radio.

– Jeg vil gerne understrege, at der ligger et grundigt arbejde bag evalueringerne af de tre ansøgninger, siger formand Caroline Heide-Jørgensen fra Radio- og tv-nævnet.