Superligaklub får bøde for brug af illegal fodboldspiller

Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Det er ikke kun på støvede byggepladser og i travle restauranter, at illegale udlændinge arbejder under lyssky forhold.
Også på fodboldbanen hænder det, at papirløse sportsstjerner dribler sig frem til den danske superliga.
Det er tilfældet med en ghanesisk fodboldspiller. Det skriver Fagbladet 3F.
Spilleren har fra juli 2017 til november samme år spillet for den danske superligaklub FC Nordsjælland, selvom han ikke havde en arbejdstilladelse. Klubben blev dømt til at betale en bøde på 40.000 kroner for lovbruddet.
Det viser en aktindsigt fra Nordsjællands Politi, som Fagbladet 3F er i besiddelse af.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration ønsker ikke at kommentere den konkrete sag.
I et skriftligt svar til Fagbladet 3F oplyser de dog, at det er arbejdsgiverens eget ansvar at sikre, at man som virksomhed ikke beskæftiger en udenlandsk statsborger ulovligt.
Myndigheden skriver også, at professionelle idrætsudøvere er fritaget for arbejdstilladelse de første 90 dage i landet. Fritagelsen gælder dog ikke, hvis udlændingen på forhånd har tegnet kontrakt med en idrætsklub.
Hos Divisionsforeningen ønsker man heller ikke at kommentere den konkrete sag. Men klubbernes fællesorgan regner ikke med, at sagen vil få nogle sportslige konsekvenser.
Det betyder, at hverken FC Nordsjællands spil på banen eller pointene i tabellen vil lide under klubbens regelbrud.
– Det, vi kigger på, er, om reglerne for spilledeltagelse er overholdt. Det juridiske omkring arbejdstilladelse overlader vi til myndighederne, siger Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen.
Det er kun, hvis Divisionsforeningen skønner, at en fodboldklub bringer spillet i ‘miskredit’, at regelbruddet kan resultere i sportslige sanktioneringer.
– Her skal der dog være tale om, at klubben overlagt og systematisk har brudt loven, siger Claus Thomsen.
Spørgsmål: Men strider det ikke imod god sportsånd, når en klub sender en spiller på banen, selvom papirerne ikke er i orden?
– Jeg vil ikke forholde mig til den moralske problemstilling i sagen. Men mig bekendt er dette ikke et generelt problem, vi oplever i sportsverdenen, siger han.
FC Nordsjælland ønsker ikke at oplyse spillerens navn, men man erkender, at klubben har tegnet kontrakt med en fodboldspiller, selvom der ikke var styr på papirerne.
– Det var for en fodboldspiller, hvis opholdstilladelse løb længere end hans arbejdstilladelse, hvilket den ansvarlige medarbejder, der ikke længere er hos os, havde overset, skriver klubbens kommunikationsmedarbejder, Christian Wolny, i et skriftligt svar til Fagbladet 3F.

Redaktionel kontakt:
Peter Cristian Nielsen
tlf.: +4541101994
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)