Bornholm på vej som et bæredygtigt samfund med børn i gaderne

SYNSPUNKT
2018 blev året hvor visionen om atter at blive 42.000 bornholmere blev født. Det blev også det år, hvor vi oplevede en nettotilflytning i 11 ud af 12 måneder.

Tidligere flyttede man typisk til Bornholm sent i arbejdslivet, når børnene var flyttet fra reden. Nu er det børnefamilierne, der ringer til Rune Holm.

Langt hovedparten er fra København. De kan være født på Bornholm, men de fleste har boet i København det seneste årti.

Det er Generation Y og Z, der nu banker på, og de tænker helt anderledes end deres forældregenerationer.

Undersøgelser viser, at 61 procent i denne unge aldersgruppe er loyale over for brands, der aktivt gør noget godt for samfundet. Og 58 procent vil skifte mærkevare på grund af manglende bæredygtighed. Bornholm er blevet et stærkt varemærke.

Når jeg siger ”Et bæredygtigt samfund har børn i gaderne”, kunne jeg også have sagt, at en høne ikke er en høne uden det lagte æg.

I den digitale krystalkugle læser vi, at det bornholmske samfund ikke er bæredygtigt, hvis ikke vi får flere børn i gaderne. Men tallene fortæller os altså også, at Bornholm kun får børn i gaderne, hvis vi bliver anerkendt som et bæredygtigt samfund.

Bornholmermål

2018 blev året hvor de otte bornholmermål så dagens lys. Det er åbenlyst vigtigt. Også det at mål nummer 8 kom til at hedde ”Når du er på Bornholm er du en del af Bright Green Island”.

Man kunne nemlig næsten have skrevet: ”Hvad du gør for Bright Green Island gør du for Bornholm”.

Det var derfor en både fantastisk og skelsættende oplevelse at mødes med bestyrelserne for By- og Borgerforeningerne i efteråret for at tale bæredygtighed og tilflytning. 28 foreninger er der på Bornholm. Vi havde inviteret alle. Vi ønskede at høre, om de, ligesom kommunalbestyrelsen, ville tilslutte sig de otte bornholmermål.

Alle bakkede op. Og mange kom både to og tre repræsentanter. Disse aftener blev til en lang liste af ting, lokalsamfundene allerede nu eller i fremtiden vil gøre. De før det for at styrke bæredygtigheden af vores samfund, både når det gælder flere børn og et bedre klima.

Et strålende eksempel ser vi bl.a. i Pedersker. Pedersker vil være interessant for især yngre tilflyttere ved at sætte fokus på natur, miljø og bæredygtighed. De har i år modtaget 350.000 konerr i tilskud til projektet og står nu nomineret til yderligere 850.000 koner. De kalder selv projektet ”Et Bæredygtigt Mødested”.

Atrraktive boliger

Overskriften på Bornholms boligpolitik kom til at ligne lidt: ”Et bæredygtigt samfund, med attraktive boliger til alle”. Sukket var næsten hørbart i erhvervet omkring boligmarkedet, da vi i 2018 fik sendt en politik i høring, som de havde efterspurgt i næsten 10 år.

Indledningen beskriver både de bornholmske kvaliteter, som vi værner om, men har også fokus på det stærke bornholmske fællesskab og den optimisme og fremgang, som Folkemødet og en mere bæredygtig samfundsudvikling har været med til at skabe.

Den bæredygtige samfundsudvikling kendetegner også vores erhvervsliv.

Ikke mindst Bornholms Landbrug og Fødevarer har været fremme med hyppige udmeldinger og stort fokus på bæredygtighed som en måde at udvikle erhvervet.

Årets hårde tørke var både hård ved landbruget og de mange kilometer blomsterstriber, de havde sat i værk. Men blomsterstriberne gjorde en mærkbar forskel for insektlivet.

På samme vis har det bornholmske landbrug udvist stor interesse overfor at forpagte kommunens arealer til økologisk dyrkning. Og mange flere initiativer er i gang og i støbeskeen, når det gælder klimaforbedring.

Bæredygtighed som god forretning

Interessen har også været enorm over for et andet partnerskab mellem bl.a. kommunen, Bornholms Energi og Forsyning og Bofa. Dermed er 15 virksomheder nu godt i gang med en grøn omstilling, der skal skaffe en bedre bundlinje.

Projektet hedder Bedre Bundlinje Bornholm, og det peger direkte ind i det allerførste bornholmermål, ”Bornholm gør bæredygtighed til god forretning”.

Selvom Bornholm er en af de danske regioner, der oplever størst vækst og flest nye iværksættere, så er vi nemlig ikke en af de rige kommuner. Vi er nødt til at tænke os om og vende hver en krone.

Der er groft sagt to måder at få billige forandringer.

Den ene er at vente så længe, at de nye løsninger er testet og afprøvet og billige, fordi alle bruger dem. Den anden måde er at være helt i front og prøve de nye løsninger, før nogen andre har prøvet dem. Så får man nemlig både støttekroner til udviklingen, og man får nem adgang til virksomheder, der giver gode rabatter for at få lov til at lege med i testmiljøet.

Hvis vi vil opnå den for os nødvendige anerkendelse af at være et bæredygtigt samfund, så er vi nødt til at ligge helt i front. Så er vi nødt til ikke bare at vælge bæredygtighed, når det på et tidspunkt er blevet en god forretning, men i stedet vende det om og gøre bæredygtighed til den gode forretning.

Jeg ser tilbage på 2018 med stor taknemmelighed. For året der gik, giver håb for en bæredygtig fremtid for Bornholm.

Anne Thomas, viceborgmester, Alternativet