Hotel: Tæt på fordobling i antal konferencegæster

Hotel: Tæt på fordobling i antal konferencegæster

Hotel GSH på Strandvejen i Rønne blev indviet med pomp og pragt og royal deltagelse fra kronprins Frederik i 2015, og siden da har byggeriet modtaget en række priser og blandt andet lagt omgivelser til et videnskabeligt forskningsprojekt fra selveste Oxford University samt et nyt integrationsprojekt i samarbejde med Dansk Røde Kors.

Men hvordan går det egentlig for kerneforretningen på hotellet, som ønsker at gøre Bornholm til det oplagte valg for konferencer og møder?

Ifølge Hotel GSH’s opgørelse af antal møde- og konferencedeltagere i årene siden genåbningen i 2015 er det notorisk gået fremad år for år, som det fremgår af tallene herover. Og med en samlet fremgang på mere end 90 procent – fra 5.805 og til 11.055 – ligger en fordobling muligvis lige om hjørnet.

Stigninger
Antal konferencegæster:
2015: 5.805
2016: 6.851
2017: 8.878
2018: 11.055

Procentvis stigning:
2015-16: 18,02 %
2016-17: 29,59 %
2017-18: 24,52 %

Samlet stigning 2015-18:
90,44 procent